Svar: Måltider, hvad, hvornår og hvordan?
Kære Camilla
Det anbefales at give grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa til børn under 6 måneder - fordi disse grødtyper er uden gluten.
Gluten findes i hvede, rug og byg og er nogle særlige kornproteiner. Nogle mennesker lider af en sygdom i tyndtarmen, som hedder Cøliaki og det skyldes at kroppen reagerer på gluten. Det der er problemet her er, at hvis man først har fået Cøliaki, vil man ofte skulle holde sig fra gluten resten af livet... Det er altså ikke noget man vokse sig fra eller kan helbrede.
Overfølsomheden gælder al mad, som indeholder gluten, og det gør rigtig mange fødevarer, eftersom rug-, hvede- og bygmel anvendes som fyldstof og bindemiddel i vores fødevarer. Hvis en person med cøliaki spiser gluten, vil proteinerne skade slimhinden i tyndtarmen. Det betyder, at maden ikke bliver ordentlig fordøjet. Børn med cøliaki får derved ikke de vitaminer og næringsstoffer, de har brug for. Og hver gang de spiser mad med gluten, bliver deres tarm skadet og så starter skal hele reperationsprocessen forfra. Derfor er det vigtigt, at personer med cøliaki, spiser glutenfri mad.
Cøliaki kan imidlertid forebygges ved ikke at give små børn glutenholdig mad. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man helt undgå glutenholdige kornprodukter i kosten til børn under seks måneder. Efter seks måneders alderen kan man gradvist tilbyde barnet mad, som indeholder gluten. Det er derfor man fra 6 måneders alderen kan tilbyde barnet havregrød, øllebrød og flerkornsgrød i små mængder.
Hvis skemaden er kommet godt igang og barnet trives fint med at spise grød og grøntsagsmos, vil det i 6 måneders alderen ofte være passende at introducere havregrød som morgenmad. Til frokost kan man så give grøntsagsmos eller øllebrød og om aftenen gives så grøntsagsmos som barnet plejer at få. Variationen bliver dog større i den alder, fordi barnet i 6 måneders alderen ud over de grovere grødtyper, også kan begynde at få alle slags grøntsager - også rodfrugter og de mere nitratrige grøntsager - ligesom barnet i 6 måneders alderen også begynder med kød eller fisk i grøntsagsmosen, begynder med mad i hånden at gumle på selv osv.
Frugtmos bruges ofte i 6 måneders alderen som et mellemmåltid eller som dessert efter et grøntsagsmåltid, ligesom barnet i den alder også kan ...
... få friske bløde frugtbåde i hænderne og sutte på selv :)
Med hensyn til hjemmelavet mad og rejser, så er det svært at transportere dette. For det første kan det ikke holde sig særligt længe uden for køleskab, heller ikke selvom man transporterer det i en køletaske .. og for det andet, så er der ofte strenge regler for, hvad man må medbringe af mad ombord på flyet ...
Til rejse eller længere ture, vil jeg anbefale dig at købe mad på glas og satse på at du får lov til at medbringe det i flyet, da det tydeligt er babymad. Det kan holde sig og har samtidig den fordel, at det ikke behøver blive serveret varmt, men kan spises som det er ...
Er du hjemme kan du godt lave større portioner og fryse ned. Du kan lave mos af både friske og frosne grøntsager og fryse det ned i mindre portioner. Frosne grøntsager er også sunde grøntsager og tæller med, når man skal lave grøntsagsmos til børn eller spise grøntsager selv og det kan være billigt og sikre mere variation, at købe en pose blandede frosne grøntsager. Måske har I mulighed for at finde grøntsager på frost, hvor I bor - ved ikke hvordan udvalget er der ..:)
Jeg er normalt ikke stor tilhænger af at man fryser store portioner ned til barnet. Simpelthen fordi barnet jo på den måde får det samme igen og igen, hver gang man tager en portion op. Det giver normalt bedre variation at lade barnets mad tage udgangspunkt i den mad man selv spiser og lade ham få de grøntsager som er en naturlig del af jeres aftensmad ...men igen, situationen kan jo godt se lidt anderledes ud på de breddegrader, hvor I bor :)
Vælger du at fryse grøntsagsmos ned, så vil jeg anbefale dig at du laver en ren grøntsagsmos, med grøntsager og lidt af kogevandet og så fryser dette. Så kan du tilsætte fedstof og mælk til portionen, inden servering, så du på den måde får konsistensen passet ind. Det anbefales at frugt og grønt optøes direkte i gryden, (skal der på et tidspunkt tilsættes kød eller fisk, så skal dette tøs op i køleskabet).
Grød kan ikke fryses, men du kan godt lave en dobbelt portion og det kan holde sig i køleskabet et døgn, så du kan lave grøden (eller mosen) den ene dag, give halvdelen den dag og så gemme resten til dagen efter.
Håber du hermed er hjulpet videre i madlavningen - fortsat held og lykke :) Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








