Svar: Er meget hård ved lillebror
Kære bekymrede mor
Tillykke med lillebror :)
Det er rigtig godt du skriver og jeg kan godt forstå at du er bekymret. For det er vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt og det er godt at du er opmærksom :)
Jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres dreng får lov til at udtrykke disse følelser og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at du forsøger at sætte ord på de tanker og følelser som du tror din søn går rundt med, så han hører at du forstår ham.
Det er meget svært for din ældste dreng at skulle dele dig med en ny, med en anden dreng. Han ved godt og kan sagtens mærke, at du forventer at han skal være sød ved sin lillebror. Han behandler ham pænt når du ser det, men er slem ved ham, når du ikke ser det - fordi han føler lillebror som en rival. Han har ikke lyst til at han skal være der og han har bedt om at han skulle komme ...
Jeres ældste dreng er igang med at finde sin nye rolle i familien, han er igang med at finde ud af at være storebror og øver sig hver dag og det er rigtig hårdt og rigtig svært for ham.
Prøv at forestille dig, hvis din mand havde en elskerinde, en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer. En rival til dig, som du tydeligt kunne mærke skulle være der, som han holdt utrolig meget af, havde det sjovt med, hyggede sig med, holdt om, kyssede osv. og du skulle finde dig i det ... De sad sammen i sofaen, kælede, nussede, - ja hun skulle sove i soveværelset og du kunne måske få lov at komme derind, men ellers var det bedst hvis du lå på dit eget værelse ... Hvilke følelser ville det ikke vække i dig, hvordan ville du ikke reagere?
Det er faktisk lidt det samme I udsætter jeres ældste dreng for, nu hvor lillebror er kommet til verden. Og jeres søn reagerer fordi han:
- føler sig tilsidesat
- ikke føler at han er den foretrukne
- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival
- føler sig usynlig
- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle
- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"
Det er meget stærke følelser og det er vigtigt at du prøver at sætte dig ind i det og anerkender at han har det som han har det.
De fleste gange, vil den ældstes reaktioner gå ud over mor, fordi det er dig der har været gravid, det er dig der har taget lillebror med hjem. Men nogle gange går det ud over den lille ny i stedet - som du oplever - og det er straks værre. For du er jo nødt til at sikre at lillebror ikke kommer til skade og ikke lider under storebrors hårdhændede behandling, samtidig med at du skal anerkende storebrors behov for at have dig for sig selv igen ...
Storebror er stadig så lille, at det er svært at forklare ham særlig meget med ord, men så må du prøve at vise ham, med kærtegn, knus og kram, at der stadig er plads til ham. ...
... Hjælp ham også med at sætte ord på "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så han føler sig forstået. Så han hører at de følelser han har er okay - samtidig med at du så naturligvis også skal sætte grænser og han ikke kan få lov til at gøre sin lillebror ondt.
Det er altså en balance mellem at lytte og anerkende de følelser den ældste dreng har men samtidig også holde fast i de spilleregler der er, for at I kan være en familie, hvor der er plads til jer alle fire "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at skulle vente, men jeg vil ikke have du slår!"
Det vil være rigtig godt, hvis du lader storebror komme i daginstitutionen dagligt, fordi han der får et frirum. Der kan han være sig selv, være præcis som han plejer, fordi der er verden som den plejer at være. Her er der ikke nogen lillebror, her er der ikke nogen ny rolle at skulle forholde sig til. Det kan give ham lidt flere ressourcer til at klare ændringerne hjemme, hvis han får det frirum, som det er at være i vuggestue.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne prøve at lave ting med ham alene uden at baby er med. Ligesom far også må komme på banen og prioritere at lave "far og søn ting" med den ældste, så han mærker at der stadig er tid til ham og at der sker noget særligt bare for ham. Så han mærker at I gerne vil ham og at han stadig har betydning.
Det er altså en god idé at overveje, hvordan I er sammen. Selvom far arbejder meget og kommer sent hjem og jeg godt ved, at I netop derfor prioriterer at være sammen allesammen, når I endelig er det, så kan det være rart for jeres ældste søn, at have alenetid med jer, tid hvor I ikke behøver være sammen alle fire.
Når I får gæster, så lad dem tage lidt med til storebror og lad dem se hvad han vil vise dem først - inden de hilser på lillebror. Ofte kommer mange ind af døren, styrer lige mod liften og taler om den lille og hvor stor han er blevet osv. I princippet er den lille jo ligeglad, men det er den ældste ikke, han føler sig overset og glemt :) Så gør jeres venner og familie opmærksom på, at de lige nu skal være ekstra opmærksomme på storebror.
Måske kan bedsteforældre, gode venner eller andre også tage sig af ham en dag. Tag ham med en tur i zoologisk have, eller bare en tur til vandet, en skovtur eller lignende så der sker noget for ham - og kun for ham, fordi det er ting man kan når man er stor og ikke kan når man er lille. Så han også bliver opmærksom på lidt af de fordele der er ved at være stor.
Fortæl ham også direkte, hvor dejligt det er at have så stor og dejlig en dreng, at du slet ikke ved hvad du skulle gøre, hvis ikke du havde ham - så han virkelig mærker at han er vigtig og at han har en særlig rolle :) Sig det, også selvom du er i tvivl om hvor meget han egentlig forstår :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







