Svar: Måltider - 7 mdr.
Kære Stephanie
Tak for dit dejlige brev :) Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med maden og Alexander lyder til at være glad for mad - både mad han selv kan sidde med og mad som du giver ham. Det er rigtig godt, det er et godt udgangspunkt at have :)
Men de små tænder giver naturligt udfordringer og det er vigtigt at du har ham under opsyn, når du giver ham noget at sidde med i hånden, som han kan gumle på, opbløde med spyt, sutte saften ud af osv. Øvelse gør mester, og han vil elske at få lov, så du er nødt til at finde balancen mellem, hvad han kan få og hvad du så må give ham :)
Tre faste måltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad er vigtigt og derudover frugt i form af frugtbåde, frugtbidder eller frugtmos som mellemmåltid, vil være rigtig godt.
De 6 flasker skæres ned til 5 flasker i døgnet og stille og roligt i løbet af hans 7 måneders alder skæres ned, så han får 4 flasker i døgnet.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 0506/: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden. Giv ham små bitte bidder med dine fingre - det kan være små bidder af en moden pære, et stykke melon, fersken, blomme, moden banan, appelsin eller lignende. I stedet for at han selv bidder af, så kan du give ham små passende stykker, som han så kan sidde og sutte og gumle på. På den måde har du stadig styring og han får også tygge-træning.
Puttes til formiddagslur uden at få en flaske - lærer nu at sove uden denne afhængighed og formiddagsmåltidet og vand af kop erstatter flasken. Det giver ...
... også mere behov for en god og nærende frokost :)
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Du må gerne tilbyde rester fra aftensmaden, du kan også give mos fra glas. Suppleres her gerne med ristede rugbrødsbjælker eller prøv med andre former for brødskorper og se, om der er noget af det han synes om. Fordelen ved brød er, at det let opblødes med spyt, når han gumler på det, så det ikke er hårde stykker der bides af.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 - tidspunktet variere efter hvor sen og hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag: Tilbydes fortsat flaske her og må også gerne få lidt frugtmos, små frugt eller bærstykker som om formiddagen. Stille og roligt erstattes flasken her af en flerkornsgrød med frugtmos og vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, prøv med lidt ris i grøntsagsmosen, lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle eller lignende for at få lidt mere bid. Prøv med kogte blomkål- eller broccolibuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden - det er blødt og godt at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående plan lidt videre og at du derigennem får lidt overblik over hvad du kan give og hvordan du får plads til det hele i løbet af en dag :)
Jeg er ked af at høre at du er blevet alene og jeg kan godt forstå du synes det virker uoverskueligt - men jeg håber at planen hjælper lidt på vej :)
Fortsat held og lykke, knus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











