Svar: Viljefast eller stædig?

---

Kære Anne

Det er en rigtig dejligt pige du beskriver - hun lyder både kvik og god, med et godt sprog og empatiske evner. Derfor synes jeg et eller andet sted også, at hun skal have lov til at bestemme lidt mere, end hun måske får lige nu ...

Jeg er af den overbevisning, at jo mere I kan møde hende og anerkende hende og de ting hun giver udtryk for, jo mere vil hun naturligt også lytte til jer, når der er ting I mener skal gøres.

Man kan godt opdrage meget autoritært, så man som forældre bestemmer. Det kan give meget lydige børn, når forældrene er tilstede, men børn som ofte bryder grænserne, når forældrene ikke er der ... og så er det ofte sådan, at når man opdrager autoritært, så er det stor vægt på styring og kontrol og hvis barnet ikke gør som man har sagt, så falder der en straf ...

Og jeg bliver nødt til at sige, at jeres datter faktisk lyder til at blive straffet ... både hjemme og i børnehaven - og jeg synes faktisk det er synd for hende ...

Jeg ser det som en straf, når hun får at vide at hun "skal blive siddende til hun har drukket sin mælk", jeg ser det også som en straf, når hendes "yndlingssutter bliver smidt ud, hvis hun ikke rydder op" ...

Jeg ved godt at det kun er eksempler du nævner og at det sandsynligvis ikke er så hårdt som det lyder sort på hvidt, men jeg bliver nødt til at sige, at det lyder som om at I måske netop har konflikterne, fordi I ikke rigtig lytter og faktisk anerkender den super kloge, dejlige og stærke pige I har. Jeg ved godt at det er hårdt at have en viljefast pige, det holder fast i det hun føler - og lige nu er det særlig hårdt og det er det også de næste par år, men senere er det en gave og det er vigtigt ikke at ødelægge det :)

Jeres datter finder sig ikke i at blive kommanderet med - og det er det I gør, det er det hun oplever. Både hjemme og i børnehaven og det er det hun reagerer mod.

Prøv at tænke over, hvordan I ...

---

---

... kommunikerer med hende, hvor tit I siger "nu skal du i seng", "nu skal du spise", "nu skal du rydde op", "du skal drikke din mælk" og samtidig med det, så falder så den omtalte straf ... Men jeres datter er ikke en type der lader sig kommandere og jeg tror faktisk I skal sadle om. Jeg tror I skal prøve at møde hende ved at lade hende selv være mere medbestemmende og aktiv. I stedet for at sige "du skal spise nu" så kunne I sige - "vi spiser nu, kom og vær med" eller lignende og så sætte jer til bords og gå igang. Hun vil sandsynligvis komme efter nogle minutter og så være klar til at spise ...

At rydde op kan hun ikke se formålet med og det kan man ikke forvente. Når du vil have hende til at rydde op, så tag store kasser som legetøjet let kan komme i. Sæt billeder på kassen, så det er tydeligt for hende, hvor det forskellige legetøj skal være og derfor let for hende at sortere - tog og vogne i en kasse, dukker og dukketøj i en anden, klodser i en tredje. Grovsortering der er til at overskue.

---

---

Lav aftaler med hende omkring ting hun gerne vil, hvis hun f.eks. er glad for at læse i bøger, så sig "hvis vi skynder os at rydde op, så kan vi nå at læse en bog - kom jeg hjælper dig, så går det hurtigt" - så hun igen kan overskue det, ved at formålet er at I skal læse bagefter og samtidig også føler at du hjælper og ikke bare giver ordre om at hun skal.

Og ja, naturligvis skal der også en gang imellem sættes grænser og tingene skal være som I vil og også når I vil, men hvis I prøver at lytte og lade hende selv bestemme og styre lidt mere, så vil hun sandsynligvis også lytte mere til jer, når nødvendigt så er. Der er nogle ting hun må bestemme og som hun skal have lov til at bestemme og hun har brug for at mærke, at hendes mening tæller - og så er der andre ting, som I bestemmer og sådan er det, fordi I er voksne :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---