Annonce

Annonce

Svar: Hvornår de må de forskellige madvarer


16. maj 2011

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Det er dejligt at din dreng tager imod den risgrød og frugtmos du giver ham, husk dog på at det stadig skal være meget små mængder, når han ikke er ældre end han er.

Lige nu er det godt at give ham grød om dagen og at holde mængden på max ½ dl. Gerne med lidt frugtmos som topping for at variere. Du kan give ham grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa som alle er uden gluten.

Frugtmos kan du lave af æbler, pære, papaja, mango, svesker, blommer, abrikos og lignende - det er en fordel at give ham frugtmos af frugter som koges. Han må godt få lidt bananmos, men det kan være hårdt for maven og frisk mos anbefales først fra 6 måneders alderen - altså frisk frugt der gives most, uden at være kogt.

I 6 måneders alderen kan han også begynde at få grovere grødtyper, som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Han kan få ristede brødskorper, agurk og ligende i hånden at gumle på og øve sig mundmotorisk på.

Han lige nu få mos af kartofler, gulerod, blomkål, broccoli og lignende milde grøntsager og når han bliver 6 måneder kan han få grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det fra 6 måneders alderen, men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.

Når han bliver 6 måneder, skal du begynde at tilsætte kød eller fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må han også meget gerne få. Du må gerne bruge ...


Annonce

... fisk fra dåse, hvis det er lettere for dig at få fat i, hvor du bor.

Brødhapsere, pasta osv. gives ofte omkring 8 måneders alderen. Men alt det kan vi tage til den tid :)

Lige nu er det som sagt vigtigt med grød en gang dagligt og gerne om dagen, f.eks. til frokost. Varier lidt mellem de forskellige glutenfri grødtyper og frugtmos som topping. Giv altid vand af kop sammen med, så han lærer at drikke dette.

Når skemaden om dagen fungerer godt, når han begynde at kunne spise mere og når maven fungerer, han virker til at optage næringen fra grøden godt osv. så kan du øge ham og give ham skemad to gange dagligt. Det vil her være rigtig godt at give grød til frokost som du plejer og så give grøntsagsmos til aften. Her vil han sandsynligvis være omkring 5 måneder og dette bibeholde du så til han er ca 6 måneder, hvor der så sker rigtig mange nye ting madmæssigt.

Det er vigtigt at supplere med mælk og give samme mængde mælk som tidligere de næste måneder. Skemaden kommer lige nu ud over den vanlige mælkemængde. Først omkring 7 måneders alderen begynder maden at fylde så meget at mælk erstattes af mere rigtig mad.

En plan for dagen til et fire måneders barn kan se således ud:

Tidlig morgen: Amning eller flaske

Formiddag: Amning eller flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes eller flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Amning eller flaske

Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap

(Aften: Her gives grøntsagsmos omkring 5 måneders alderen, hvis skemaden om dagen fungerer godt)

Amning eller flaske og puttes til natten

Sen aften: Amning eller flaske

Midt nat: Amning eller flaske - de fleste børn er 6 måneder før de kan undvære mælk om natten ...

Jeg håber at ovenstående kan give lidt idé om, hvad du kan forvente med den alder din dreng har nu og hvordan de næste måneder nogenlunde ser ud :)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce