Svar: Den onde stedmor!

---

Kære S

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt at du anerkender jeres datters sensitivitet og behov for struktur og faste rammer. Hun har naturligt rigtigt svært ved at skulle skifte bopæl mellem mor og far, og det er naturligt, at hun føler sig splittet.

Hun har jo masser af venner, der er børnefødselsdage og andre aktiviteter - eller bare det at lege med de andre fra klassen - og ofte må hun sige nej til dette, fordi hun skal besøge sin far i weekenden ... Samtidig vil hun jo også gerne besøge jer, er glad for sine små søskende og glad for at være hos jer - hun vil et eller andet sted gerne være begge steder og det kan hun ikke, så klart at hun er frustreret og ked af det.

I kan naturligvis sagtens stille nogle krav til hende, men med den alder hun har, er det rigtig vigtigt at I anerkender hendes mening og at I laver aftaler med hende. Det vil være rigtig godt, hvis I kunne sætte jer og tale med hende om, hvad forventninger hun har til at være hos jer - og hvad forventninger I har. Det er vigtigt at I finder ud af og får sagt højt - de ting I gerne vil, f.eks. spille spil sammen, cykle en tur, gå i biografen eller hvad hun og I nu godt kunne tænke jer at gøre en gang imellem - og så netop tale med hende om, at hvis der skal være mulighed for det, så er I alle nødt til at hjælpe til. Det vil være rigtig godt, hvis hun selv kunne sætte ord på, hvad hun egentlig forventer af jer, så I kunne møde hende der, anerkende dette og så samtidig også tale med hende om, hvad I så forventer af hende, for at det kan blive en realitet.

Hun er jo heller ikke tilfreds med tingene som de er nu og har sandsynligvis nogle ønsker, som hun skal have mulighed for at sætte ord på, som I skal lytte til og tale om.

Det lyder som om at hun har et stort ønske om at "tjene egne penge". Der er ting hun ønsker sig, ting hun gerne vil købe, måske noget hun gerne vil spare sammen til ... I hvert fald kan I vælge at se hendes "hvad får jeg for det?" som noget positivt og som udtryk for at hun gerne vil tjene penge og ikke som "jeg gider ikke at lave noget gratis ...".

Jeg synes I skal beslutte om hun skal have lommepenge eller ej. I kan i princippet gøre begge dele, men det er vigtigt at I tager en beslutning om, hvad I mener som forældre. Nogle mener at lommepenge er en god idé - fordi det lærer børn at spare sammen, at finde ud af at 'tingene bare ikke kommer af sig selv' og at man er nødt til at yde for at nyde. Lommepenge udbetales jo normalt, når man dagligt hjælper til med praktiske gøremål og det betyder så også at der trækkes i beløbet, hvis man ikke udfylder de pligter der er aftalt.

Andre mener at lommepenge ikke skal gives, fordi det er vigtigt ...

---

---

... at børn lære at vi alle skal yde en indsats i familien uden at få penge for det. vi har hver især et ansvar og skal hjælpe hinanden - børnene hjælper de voksne, og de voksne hjælper børnene og netop når vi hjælper hinanden med de praktiske ting, så får vi tid til de øvrige ting, vi også gerne vil med hinanden.

Jeg synes det er relevant at I finder ud af, hvordan I har det med f.eks. lommepenge og tager den snak med jeres datter. På den måde kan I også lave aftaler og ved hvor I hver især står.

Med den alder hun har, tænker hun meget sort-hvidt og derfor kommer I let til konflikter, der handler om 'hvem der har ret' og hun vil helt sikkert ikke give dig ret .. Hun er igang med at finde sig selv, og derfor også naturligt igang med at gøre det modsatte af, hvad I gør og hvad I vil have hende til. Man kan sige at hun et eller andet sted naturligt er nødt til at gøre noget modsat, for at finde ud af, hvem hun selv er, i forhold til jer.

Måske provokerer det hende også at alt hos jer er så "perfekt". Lillesøster gør jo alt, som I gerne vil have det - I har det godt sammen og det er dejligt at komme hos jer, hun føler det rart - men det er også svært, for det er svært at passe ind i det perfekte, for hun føler sig sikkert ikke helt som jer og det er også svært at leve op til. Så måske gør hun også de ting hun gør, fordi hun føler sig nødt til det, for virkelig at skille sig ud ... bare en tanke.

Det er også rigtig vigtigt at du/I fortæller hende, hvor meget hun betyder og hvor glade I er for at hun kommer. At hun har en ganske særlig rolle for jeres familie og at intet ville være det samme uden hende. Det er vigtigt at hun føler at hun er noget værd, at hun har værdi, fordi hun er ligepræcis den hun er - og at ingen kan tage hendes plads. Det giver selvværd og det har hun naturligt brug for.

Du spørger til bøger og der findes flere muligheder. Desværre har jeg ikke læst dem alle, så jeg kan ikke sige, hvad der mon vil passe bedst for dig at læse og hvilken metode der tiltaler dig - men du får her et par titler og så kan du gå på biblioteket og se på de forskellige:

---

---

Tweens - børn af en ny tid i alderen 8-13 år, med indre kaos og ydre x-factor. Af Pia Beck Rydahl og Pernille W. Lauritsen.

Mindfullnes for forældre - få mere nærvær i hverdagen. Af Heidi Andersen og Anna-Maria Stawreberg.

Tro på dit barn - forældreguide til robuste og livsglade børn. Af Jørgen Svenstrup og Gitte Svanholm.

Sunde Børns problemer. Af Lars Rasborg.

De små zild - om pigerne 7-12 år. Af Jørn Martin Steenhold.

Børn kan - i praksis. Af Ben Furman.

Jeg håber at ovenstående kan hjælpe jer lidt videre, fortsat held og lykke med hende, ja til jer alle sammen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---