Svar: Vil kun spise mos
Hej med dig
Nogle børn har rigtig svært ved at finde ud af det med grovere mos og mad med mere bid og her anbefaler jeg, at man adskiller tingene.
Det er rigtig godt at du giver små hapsere af forskellig slags og mosen du så supplerer med ved siden af må gerne være blendet. Det vil hjælpe jeres dreng at du giver ham hapsere med fingrene og også lader ham selv forsøge sig, og at du giver ham grød og mos med skeen. Så han lærer at det der kommer med fingrene skal tygges og det der kommer med skeen er let at synke, fordi det er blendet ...
Det er også helt rigtigt som du gør, at du forsøger at komme hapserne ind i munden på ham - og lægger dem i siden af munden - så han med det samme få tygget sammen.
Planen du har sendt ser fin ud, dog må han gerne få mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det kan være godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt laks, rødspættefilet eller lignende. Hvad I andre nu spiser. Det vil også gøre det mindre frustrerende for dig, fordi du ikke skal smide mad ud - I skal nu spise stort set det samme :) Og det vil også gøre det mere spændende og interessant for jeres dreng at spise, at han får mere variation, mad der smager af noget og får mad, som han kan se at I andre også spiser :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, vand af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør (du kan bage havregynsboller - se opskrift i babykøkkenet her på siden ...
... under web-tv/babykøkken), frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Giv også kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende - gerne rester fra aftensmaden. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (det må godt være fra glas). Vand af kop.
Puttes til middagslur med flaske
Eftermiddag: En lille portion tykmælk med revne æbler, banan, lidt frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop
Aften: Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, fiskefilet, laks, frikadeller, farsbrød - give ham sovs til maden, giv ham mad med fingrene og med gaffel og lad ham også sidde med noget i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Godnatgrød kan indgå som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske
Som du kan se ligner min plan meget din - og det lyder for mig som om at du skal lade tiden arbejde lidt for jer. Jeg anbefaler at du giver små hapsere i munden og supplerer med den bløde skemad, han er glad for. Giv ham mad at sidde med selv, øve sig mundmotorisk på, mad der tager udgangspunkt i jeres mad, mad der smager af noget.
Det gør ikke spor at han kun spiser 4 små brødhapsere, to pastaskruer og så får sin mos på ske - bare det at han er igang og har lyst og interesse for at prøve, det er rigtig fint :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







