Annonce

Annonce

Svar: Pottetræning - 3 år, 1 mdr.


3. maj 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære B´s Mor

Det er godt at I har valgt at holde pause med renlighedstræningen nu - det lyder som om at der har været en del pres på jeres dreng, både omkring renlighed, men også at han samtidig er blevet storebror, har skulle flytte hus og også institution. Det er rigtig mange ændringer på en gang og det er helt naturligt, at han lige nu slet ikke magter fokusering på ble, renlighed eller sut for den sags skyld.

Jeg synes I skal bibeholde jeres pause fra renligheden lidt endnu og give ham ro der. Ingen krav, bare få lov til at være. Og så synes jeg at I derefter stille og roligt skal begynde at læse lidt bøger om det at smide bleen og skulle være renlig og også gerne om hvordan man fungerer i kroppen. Han har en alder nu, hvor han naturligt vil interessere sig for sin krop, for forskellen på drenge og piger, for hvad der sker med den mad vi spiser og det vi drikker osv. Og I skal læse bøger om dette og snakke med ham om hvordan vi fungerer, så han den vej igennem stille og roligt bliver sporet ind på renlighed. Og så selvfølgelig læse om andre børn der skal smide bleen.

Og når det så bliver sommer, så skal I lade ham rende rundt i haven bare i badebukser, så han der mærker og atter bliver opmærksom på hvad der sker og hvordan det føles "når man skal". Her skal I så opfordre og motivere til at benytte potte eller toilet næste gang han fornemmer det ske og I skal hjælpe ham med at nå toilet og potte.

I skal, når han er blevet bevidst om sin krops signaler begynde at indføre faste toilettider - f.eks. det først han gør om morgenen og det sidste han gør om aftenen (f.eks. i forbindelse med badet) ...


Annonce

... er at sætte sig på toilet eller potte.

I skal tale med ham om, om han helst vil potten eller hellere vil have et toiletsæde, så han sidder på toilettet ligesom I voksne :)

Med hensyn til sutten, så må I prøve at vurdere, hvor hurtigt I kan gå frem her. Har han tandproblemer? Hvis sutten påvirker hans tale eller hans tænder, så er I nødt til at få brugen af sutten trappet godt ned. Det vil generelt være rigtig godt at I har regler omkring brug af sut - han skal f.eks. ikke længere have den om dagen, men kun om aftenen, når han skal sove. Sutten skal have en fast plads at ligge på og han får den derfra om aftenen og lægger den der om morgenen.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Sutten skal også erstattes af noget andet - f.eks. en sovebamse eller hvad han nu selv har lyst til og giver udtryk for kunne være rart at sove med, når han skal undvære sin sut.

Også omkring sutten, vil det være oplagt at læse bøger og så må I lave aftaler med ham - hvad I tror kan virke for ham. Det kan sagtens være at hænge sutte på suttetræ og vente på at suttefeen giver ham en gave eller lignende. Helt fint.

Nogle børn klarer fint at slippe både sut og ble samtidig. Andre børn har brug for tid og vænner sig til en ting af gangen og i deres eget tempo, men hele tiden med guidning og støtte - I er nødt til at forsøge jer lidt frem og vurdere, hvad jeres dreng er parat til og hvornår. Som sagt er han lige nu, eller har han det sidste stykke tid været stillet over for mange krav og det er helt naturligt at han har det svært og har brug for ro til atter at finde sig selv, sin rolle i familien osv. :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce