Svar: Får min datter nok at spise?
Hej med dig
Med den alder din datter har, så vil det være rigtig godt at hun får noget mere mad. Lige nu ammer du rigtig meget - også om natten og det vil naturligt påvirke hendes indtag af mad. Det er fint at hun spiser ½ dl. af gangen, men når amningerne skrues ned, vil hun naturligt begynde at kunne spise lidt større portioner. Det er dog vigtigt at du ikke presser hende unødigt og hold fast i at ½ dl. er godt - hellere at hun spiser ½ dl. 4 gange dagligt end 2 dl. en gang dagligt ... Og så skal hun suppleres med mad i hånden, mad hun kan gumle på, opbløde med spyt, sutte saften ud af.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at blive ammet - en overgang kan du amme, men prøv stille og roligt at undvære denne helt, så mellemmåltidet erstatter mælken her - netop for at give plads i maven til mere rigtig mad.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 12-13
Eftermiddag 15.30: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop - og må også lige nu gerne ammes om eftermiddagen, fordi du derved så sikre at hun har fået mælk ...
... nok og ikke behøver søge dette midt nat.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres med en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se indeholder min plan meget mere mad, mange flere måltider og også grovere grød, grøntsager, kød, fisk osv. Altså meget mere end jeres datter er vant til at få.
Det er rigtig vigtigt at I kommer igang med at give hende variation og mad med mere bid nu. Netop i 7-8 måneders alderen er det vigtigt at udnytte barnets lyst til at smage og få i munden - det forebygger kræsenhed senere hen :)
Det er vigtigt at du mader hende - det er fint at du giver hende en ske i hånden og lader hende forsøge sig, men du skal stadig made hende. I hånden skal hun også have brødskorper, frugtbåde osv. at spise som supplement til skemaden. Jvf. ovenstående plan.
Og så er det rigtig vigtigt at du forsøger at køre en rytme, hvor hun konsekvent får skemad, når hun vågner af en lur og får mælk inden hun så skal sove igen. På den måde sikrer du plads til begge dele - både skemad og mælk. Får hun mælken først, som ofte er tilfældet hos jer, så er der naturligt ikke plads til særlig meget skemad. Så I skal vende lidt rundt på rytmen hos jer - det vil være rigtig godt :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet











