Svar: Udfasning af amning
Kære Ida
Det er korrekt at amning eller modermælkserstatning anbefales til barnet er 1 år - det handler både om at sikre barnet mælk nok, men også kalk, vitaminer og for mme vedkommende også jern nok.
Efter 9 måneders alderen må barnet gerne få mere komælk i form af sødmælk og kan også få surmælksprodukter - men det anbefales ikke at komælk udgør hele barnets indtag før omkring 1 års alderen og når vi anbefaler at børn helt ned i 6 måneders alderen kan få lidt sødmælk, så er det fordi vi i Danmark prioriterer højt at børn så hurtigt som muligt kan spise samme mad som den øvrige familie. Det betyder at barnet kan få lidt sovs og hvis du laver kartoffelmos og laver den på sødmælk, så kan I alle spise det samme. I de øvrige nordiske lande anbefaler man først komælk fra 1 års alderen.
Du skal regne med at din datter har brug for ca 600ml mælk i døgnet, når hun er 9 måneder gammel. Dette vil ofte blive dækket af 3 amninger eller flasker og så den mængde mælk der kan indgå i grød og mos og som barnet måske kan drikke af en kop. Det er de færreste børn der vil kunne drikke den mængde de egentlig har behov for af kop alene.
Jeg kan naturligvis ikke sige at din datter ikke vil kunne det - det kan godt være at hun i løbet af hele dagen vil kunne nå op på 500ml af en kop og derudover suppleres med lidt tykmælk eller lignende, men mit umiddelbare bud vil være, at hun vil have svært ved det ...
Samtidig er der noget helt naturligt beroligende og trygt og afslappende ved at sutte af bryst eller flaske, når man skal finde roen og f.eks. puttes til sin middagslur eller om aftenen. Det er en dejlig og helt naturlig måde for barnet at falde til ro på og afslutte en hektisk dag på - og naturligvis kan barnet få mælk i maven af en kop, men samme ro giver det ikke, fordi barnet jo sidder op og drikker af koppen, og er vågen og aktiv imens, hvor bryst eller flaske gives til barnet i favn eller med tæt nærhed, til barnet næsten sover ...
Du skal ...
... overveje om du har mulighed for at amme 3 gange i døgnet, når du begynder at arbejde. De tre amninger kan fint ligge f.eks. aften, sen aften eller tidlig morgen. Eller den ene kan ligge i løbet af dagen og de to andre aften og en gang i løbet af natten. Alternativet er at give en flaske og hvis det er det du vælger, så synes jeg faktisk du skal introducere den nu - for jo ældre din datter bliver, jo sværere vil hun sandsynligvis have ved at acceptere den ... måske er hun allerede så bevidst at hun kun vil have den ægte vare, det må komme an på en prøve ... :)
Jeg kan naturligvis ikke udelukke at hun ikke vil acceptere at far giver hende flaske, når de to er alene og amning derfor naturligt er udelukket - men jeg kan ikke garantere det og det er synd for både far og datter, hvis pigen græder ulykkeligt fordi hun kun vil have mors bryst.
Så for at undgå dette, så ville jeg umiddelbart anbefale at du lærer hende at tage flaske inden hun skal passes fast af far.
I 10 måneders alderen vil to amninger eller to flasker (svarende til 400ml mme dagligt) være passende og sikres hun netop 400ml mme dagligt, så får hun naturligt sit behov for jern dækket den vej igennem.
Der er dog igen der siger at det skal være mme du giver hende, du kan jo godt malke ud og give hende din egen mælk på flaske. Det kan faktisk også være en måde at få hende til at acceptere flasken på, netop at bruge modermælk. Så skal hun ikke forholde sig til en ny smag, men derimod kun til en ny måde at spise på.
Det sundhedsmæssige mest forsvarlige vil være at sikre din datter enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år og det vil være nødvendigt med ca ½ liter mælk i døgnet. Om du vil amme eller far skal give flaske, eller om I kan forsøge at gøre begge dele - her må I vurdere sammen, hvad I har lyst til - men mælkebehovet er et reelt behov, så mælk skal hun have på den ene eller den anden måde :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








