Svar: Pludselig stammer han
Kære Helene
Din dreng er ikke ret gammel og taler tilsyneladende rigtig godt af sin alder. Jeg synes derfor ikke der er noget i vejen for at du kontakter en talepædagog - faktisk tænker jeg, at du jo sagtens kan ringe til talepædagogen i kommunen. Du kan finde deres telefonnummer på kommunens hjemmeside - ofte sidder de under 'børn og unge' eller i PPR. Du kan også spørge i institutionen, hvem der er tilknyttet, så du ved præcis hvem du skal have fat i.
Det vil være helt relevant at drøfte det med talepædagogen og du kan sagtens ringe og tale om situationen og så høre om de vi se tiden an eller har brug for en henvisning. Du kan naturligvis også tale med lægen, når I skal til 2 års undersøgelse, men du vil normalt være meget velkommen til at ringe direkte til talepædagogen og så tage det derfra.
Man taler om "3 års stammen", men faktisk opstår det hos en del børn i 2-5 års alderen og der sker i forbindelse med at deres sprog udvikler sig. Hos nogle børn er det næsten ingen ting, hos andre er stammen mere tydelig. Det kan opstå pludseligt og det kan også komme lidt efter lidt. Det vil ofte også være sådan at barnet i perioder stammer og så kommer der en periode, hvor man ikke mærker noget til det og så kan det komme igen.
Det er vigtigt at vide at det er normalt og at det ikke skyldes at der er noget galt med jeres dreng eller at han er ekstra utryg eller nervøs - det har ikke noget med det at gøre. Faktisk handler det sandsynligvis mere om at han lige nu oplever så stor en ordspurt, at han næsten ikke kan få ordene frem. Han har så meget ...
... han gerne vil fortælle, at han næsten får bremset sig selv.
Man ved ikke præcist hvorfor nogle børn stammer, men mener at det skyldes rigtig mange faktorer. Hvordan I reagerer har stor betydning - præcist som du også har læst - og det er vigtigt at du giver dig tid til at lytte til din dreng, når han vil fortælle dig noget. Vis også interesse for det han vil fortælle og lad være med at rette ham eller afbryde ham. Det er vigtigt at du ikke siger f.eks. "prøv igen" eller "tag det roligt" eller lignende.
Du skal også øve dig i ikke at stille spørgsmål - vi forældre er rigtig gode til at spørge børn om alt muligt "Hvordan har din dag været?", "Hvad har I lavet?", "Hvem har du leget med?" osv. og det er rigtig svært at svare på alle disse ting fordi det er dig der styrer, hvad der skal tales om. Prøv i stedet at lade din dreng være den der fortælle - jo mere impulsivt han kan fortælle, jo bedre vil det være for hans sprog.
Se på ham, når I taler sammen, så han føler sig lyttet til og ser at du har interesse for ham og for det han gerne vil sige til dig. Man kan let komme til at kigge væk, når barnet stammer, fordi man bliver lidt forlegen, synes det er lidt synd eller lignende, men det er vigtigt at se på hinanden.
Vær en god rollemodel - tal selv i korte og tydelige sætninger, så han også gør det :) Han spejler sig i dig og det vil hjælpe ham.
Håber du kan bruge dette videre og giv mig meget gerne en tilbagemelding om hvorvidt I skal starte allerede nu eller om talepædagogerne skønner det er fint at vente :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








