Svar: Sko indenfor og udenfor ?
Kære C
Til de mindste børn, som begynder at rejse sig ved tingene og gå lidt rundt ved møblerne, er det vigtigt med sko der har skridsikre såler - det vil ofte være ruskindssåler og der er her tale om små skindsko, sutsko eller kravlesko, som sikrer at barnet ikke glider på gulvet. Det man også kalder for en "prewalker".
Når barnet bliver større og begynder at gå mere omkring, går rundt udenfor, leger i sandkasse, går på græsset osv., så er der behov for rigtige sko. Det vil sige sko med vandtætte såler og dermed også sko, som naturligt bliver lidt hårdere i sålen - men som dog stadig skal kunne bøjes forholdsvis let mellem tommel og pegefinger.
I har købt både sandaler og sko til udendørs brug og umiddelbart lyder det fint - man kan jo også købe sig fattig i sko! En skindsutsko ala bobux vil være fint til indendørs brug. Den har ruskindsål så han kan stå fast og giver samtidig fødderne mulighed for at bevæge sig frit - men også bare fødder kan være en mulighed, når det bliver varmere i vejret.
Jeg synes ikke ...
... jeres dreng behøver at have noget på fødderne hele tiden - sko er vigtige for at støtte og sikre ham, når han begynder at gå mere og mere rundt - men det er også vigtigt at fødderne får luft og at hans tæer får mulighed for fri bevægelse i løbet af dagen. Mon ikke også at hans sandaler kan bruges indendøre, hvis det kommer dertil ...
De sko man vælger, når han går - som f.eks. sandaler og rigtig sko som I har købt - bør have fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Samtidig skal skoen dog være så bred, at der er plads til tæerne og hele fodens bredde. Det er altså vigtigt at fod og sko passer sammen, hvis foden glider i skoen er barnet nødt til at krumme tæerne for at holde fast.
Derfor er det generelt en god idé at vælge sko med snørebånd eller velcrolukning, så man har mulighed for at stramme skoen fast om foden, så den netop sidder godt. Skoen må derudover ikke veje for meget, barnet skal let kunne løfte sine fødder.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








