Svar: Kun forældrene dur

---

Kære Berit

Det har været meget voldsomt for jeres datter at være indlagt og blive opereret. Hun har været meget syg og de ting hun har været udsat for, har for hende virket som et overgreb. Selvom personalet forsøger at være søde og er børnevenlige, så er det forbundet med meget stort ubehag at være indlagt - smerter, fremmede mennesker, fremmede lyde, lugte, at der bliver gjort ubehagelige ting ved dig mod din vilje osv. Og det er helt naturligt at jeres datters tillid til andre mennesker derfor ikke bare kommer naturligt.

Samtidig fortæller du at I ikke har familie i nærheden som har børnetække og at hun aldrig har været vant til at andre kom forbi jævnligt - det tror jeg nu heller ikke nogen af jer har haft behov for, men det spiller naturligt ind, og gør at hun har det bedst med jer, hos jer.

Det er rigtig godt at hun er i vuggestue og det lyder som om at de der har været meget opmærksomme på at hun skulle have nærhed og bæres rundt, for at få tillid og finde tryghed. Det er rigtig godt og efter 6 uger, kunne I også se at hun syntes det var okay at være der. Så det er jo ikke fordi hun ikke kan knytte sig til andre, hun skal bare have ekstra tid til det, hun skal lige finde ud af, at det ikke er alle som vil hende ondt, at andre mennesker også kan være søde, gode og rare :)

Vuggestuen skal naturligt være opmærksomme på hende og hendes behov og de vil også vurdere og reagere, hvis de synes at hun udvikler sig på en måde, hvor der er brug for ekstra støtte og ekstra hjælp. Lige nu er det for mig at se helt naturligt at hun har et øget behov for at være jer forældre nær og skal have lov til at se verden lidt an.

Det at være bange, at frygte, at være angst kan have forskellige grader og det er vigtigt at I forsøger at skelne hvordan jeres datter har det. Det er til en vis grad naturligt at hun helst vil sidde på skødet af jer, når I er nogen steder, at hun har det bedst, når hun kan se jer og bliver uroligt, når I forsvinder ud af syne - men hun må ikke blive så angst, at at det hæmmer hende i at udvikle sig positivt.

Det må ikke blive sådan, at hun ikke tør bevæge sig ind i andre rum, at hun får problemer med at være alene eller være sammen med andre, fordi hun bliver for afhængig af at være sammen med jer og kun jer ... Det billede jeg får af jeres datter nu er ikke sådan, lige nu er hun en pige, som trives og udvikler sig fint, men som naturligt har det bedst i jeres nærhed, fordi hun har oplevet meget ubehageligt sammen med andre mennesker :)

Jeg tænker her at det er rigtig vigtigt at du medtænker, hvordan du reagerer, når hun klynger sig, når hun trækker sig fra andre.

Det er meget vigtigt at du er opmærksom på om du har tendens til at holde hende lidt ekstra ind til dig. Om du, fordi du ved at det er svært for hende, kommer til at forstærke behovet for at være hos dig - ...

---

---

... det er slet ikke sikkert, men du skal prøve at lægge mærke til hvad signaler du sender.

Børn bruger os som et spejl og hvis hun fornemmer at du virker usikker, hvis hun fornemmer at du ikke er helt tryg ved situationen, så vil hun naturligt helle ikke føle sig tryg. Hun vil mærke din reaktion og fornemme, at det her er ikke helt som det skal være - og derfor også klynge sig lidt mere til dig, vil ikke slippe dig ...

Du skal se hendes behov for dig som noget naturligt, men også passe på ikke at holde hende i den rolle. Hun skal ikke opfattes som den generte, den tilbageholdende. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din datter genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd. Hun vil føle sig forkert, når hun bliver sammenlignet med andre, som kan og gør noget hun ikke magter lige nu.

---

---

På samme måde skal du også passe på ikke at presse hende i favnen på bedsteforældre eller andre. Lad hende selv nærme sig og blive klar. Og så må de andre jo forsøge at finde deres bedste børnetække frem :)

Hjælp hende med at kommunikere med andre, fordi hun stadig er så lille at hun mangler ord, men også fordi hun har svært ved det generelt. Når I møder nogen der spørger til hende og hun så klynger sig og putter sig hos dig, så svar for hende. Lad være at afkræve hende et svar, men tal for hende, så hun hører hvordan du reagerer og stille og roligt lærer hvordan man kan gøre og hun måske senere selv får lyst til at sige noget.

Hjælp hende med at være social. Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Du kan tage initiativet til at spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde giver du hende værktøjer til selv at forsøge sig. Og hun må her gerne være på dit skød, hun må gerne holde dig i hånden, I kan sagtens lade det hele vare et par minutter og så gå tilbage i tryghed igen - små skridt af gangen, det vil være rigtig fint.

Husk det med at børn bruger os som et spejl og at det er vigtigt, hvordan I selv reagerer og hvordan I selv virker :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---