Svar: Urolige nætter - igen igen
Kære Tina
Tak for dit brev :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer og sandsynligvis er det et samsurium af det hele, som gør, at lillepigen lige nu sover rigtig dårligt ...
For det første lyder hun ikke til at være helt rask. Det lyder som om at hun stadig har lidt ondt i ørerne og i hvert fald har hun en erfaring med sig om at det at sove, er forbundet med smerte og ubehag. Det er en erfaring, som det tager tid at ændre på.
Derudover har hun en alder lige nu, hvor børn faktisk ofte blive lidt ekstra glade for især deres mor :) Det er en alder, som minder om separationsfasen i 8-10 måneders alderen, hvor barnet begynder at kravle, nu handler det om at hun begynder at gå rundt og udforske verden mere og mere på egen hånd.
Det at hun motorisk kan gå mere og mere rundt på egen hånd, gør, at hun igen får lidt gentilnærmelse-separation, hvor hun på den ene side klynger sig og vil være tæt og på den anden side skubber jer væk og vil selv :)
Hun skal være ca 16 måneder inden hun begynder at danne lidt hjernemæssig bevidsthed om at du er der, selvom hun ikke kan se dig. Lige nu føler hun sig forladt og alene, når du går og hun kan ikke forholde sig til at du er i stuen og hun på værelset, - når du er væk føler hun sig forladt.
Og denne følelse forstærkes naturligt af at du nu er startet på arbejde og far har overtaget barsel. Hun klynger sig naturligt til dig og har ekstra meget brug for dig lige nu og det er vigtigt at du anerkender dette behov, lytter til hende og lader hende få så meget mor som muligt. Se det som at hendes mor-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når hun passes af far :)
Det betyder ikke at far ikke også er mindst ligeså god, for det er han! Og de to kan sagtens hygge, lære hinanden rigtig godt at kende ...
... og det er super, at far holder barsel - men det er vigtigt at hun stadig også får lov til at mærke sin mor.
Det er ikke skadeligt for hende, at sove uroligt - men det er skadeligt for hende, hvis hun græder sig i søvn flere nætter i træk, hvis I kæmper en kamp for at far skal putte og det så ender ulykkeligt og det kunne være gået roligt og trygt, hvis bare det var mor - det er lillepigens behov der kommer i første række :)
Det er helt fint, at hun regulerer sit behov for middagslur selv, så hun nogle dage sover lidt længere og andre dage sover lidt kortere - du må her tro på at hun sover, som hun har behov for, hvilket også bestyrkes i at hun jo altid er glad og aktiv i løbet af dagen og virker til at trives rigtig godt :)
Natteskræk kan godt opstå i denne alder, det kan forekomme i mild til sværere grad og det kan ikke udelukkes, at jeres datter er uroligt og græder først på natten, fordi hun drømmer og har en mild form for natteskræk. Det er netop først på natten at natteskræk forekommer, hvor mareridt opstår hen på morgenstunden.
Som udgangspunkt skal I ikke vække hende, men forsøge at få hende videre i søvnen igen med beroligende ord, kærtegn og stillingsskift. Hun drømmer om de ting hun oplever i løbet af dagen - både de gode og mindre gode ting og hun sover, og skal derfor hjælpes videre i søvnen. Hun er altså ikke vågen, når det her opstår :)
Kroppen kan også sagtens huske smerterne, så det kan også være en faktor at tage med - og I bør overveje om hun kan have reelt ondt og som sagt endnu ikke er helt rask ...
Så der er rigtig mange ting som spiller ind lige nu og det lyder som om at I er nødt til at se tingene lidt an og lade tiden arbejde lidt for jer - men jeg håber at I kan bruge min forklaring og at det giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











