Svar: Jeg spiser ikke dyr
Kære lille vegetars forældre
Dejligt at høre, at du har bestilt min nye bog. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad du synes om den, selvom jeg er sikker på at du vil synes den er god!
At jeres datter pludselig har fundet ud af, at hun ikke vil spise dyr, har sandsynligvis en sammenhæng med, at hun jo har kæledyr i sin hverdag og nu har oplevet, at miste sin kat. Nogle børn har det naturligt sådan, at de ikke vil spise dyr og det må man et eller andet sted så respektere - men det er som du selv er inde på, rigtig vigtigt at sikre barnet protein, vitaminer, mineraler osv. på anden vis.
Det er meget fint at I ikke presser hende, men lader hende spise det hun vil og som hun er glad for. Det er vigtigt at hun bibeholder sin lyst til at spise og forbinder det at spise med noget dejligt og rart.
Jeg synes ikke I skal lyve for hende. Det er vigtigt at I er ærlige omkring hvad hun spiser, hvis hun spørger jer. Hvis I lyver, så vil hun naturligt ikke stole på, at I andre gange fortæller sandheden og det kan gøre, at hun så begynder helt at vælge maden fra, fordi hun ikke er sikker på, hvad hun spiser - det dur ikke. Derfor skal I svære ærligt, når hun spørger.
Som med mælk og kalkindtag, så kan tingene ændre sig og måske vil hun om ½ år eller mere, pludselig spise kød igen. Så det er vigtigt at I tager det stille og roligt og ikke går i panik. Det at hun ser at I andre spiser kød og synes det smager godt, kan godt appellerer til hendes lyst til også at spise det på sigt. Det kan naturligvis også være, at hun vælger kødet fra og ender med at blive vegetar - det er også helt okay, man kan sagtens leve sundt og næringsrigtigt som vegetar, bare man er bevidst om hvad man spiser og hvad man vælger fra og hvorfor - og hvordan man så sikrer sig f.eks. protein nok.
Om du ligefrem skal bilde hende ind at I spiser stegte bambusskud i stedet for fiskefingre ... hmmm ... kunne du ikke bare kalde dem noget andet? Nogle gange kan man f.eks. godt få børn til at spise spinatboller, hvis man kalder dem "shrek-boller" på grund af farven, ligesom prinsesseærter, mickey mouse kartofler eller andet kan være et hit ...
Det er jo en balance, at finde ud af, hvad man skal sige og hvorfor. For naturligvis skal man være ærlig, når barnet spørger - men man skal heller ikke gøre børn unødigt bekymrede for, hvad de kan indtage af fødevarer, så de ender med at få en spiseforstyrrelse ...
Adskilt mad er et hit og vil være det fra nu og de næste år frem. De fleste børn bryder sig ikke om sammenkogte retter. De vil have maden serveret adskilt, så de kan spise det de nu har lyst til og se, hvad det er de putter i munden.
Det er meget fint at I taler med jeres datter om dyrene og naturen, hvordan vi lever, hvordan dyr også spiser hinanden osv. Ligesom det er fint, at I taler med hende om at man skal spise forskelligt, for at blive stor og stærk. At gulerødder er gode for øjnene og at kød f.eks. er godt til musklerne - det kunne også være æg eller andre ting. Men så hun også får lidt fokus på, hvorfor vi spiser det vi gør (naturligvis på et plan, hvor hun kan være med, hun er jo stadig ikke ret gammel).
Det vil være en rigtig god idé at sikre hendes behov for forskellige vitaminer, mineraler osv. ved at give hende en multivitaminpille dagligt. Der findes vitaminpiller specielt til vegetarer - om de også laves til børn ...
... ved jeg ikke, umiddelbart tvivler jeg på det. Men en almindelig vitaminpille vil også være rigtig fint. Det er især kalk, jern og B12 vitamin du skal være opmærksom på at hun får - og så protein.
Sojaprodukter kan være en mulighed for at sikre ekstra protein og med den alder hun har må hun godt få soja, som en naturlig del af madlavningen - men igen - ikke større mængder, man skal også være påpasselig her, fordi soja også indeholder fytoøstrogener og det har været fremme, at for stort indtag af soja, kan give brystkræft ... Andre siger så at det forebygger kræft (især prostatakræft), så generelt må man vel sige, at det her også gælder om at finde en balance, hvor man sørger for at variere sin kost mest muligt.
Det kan være en periode I skal igennem, men det kan også være at lillepigen er vegetar og ender med generelt at spise vegetarisk også som større og voksen. Uanset hvad, så vil det være rigtig godt at I sikrer hende protein gennem det hun trods alt spiser og forsøger at supplere og variere hendes kost så meget som muligt.
Med hensyn til kød og kødpålæg, så anbefales det at jeres datter tilbydes mindst 1 slags kød, kødpålæg eller æg til frokost dagligt. Gives der varm mad til frokost, så bør barnet tilbydes kød mindst en gang om ugen i den varme ret. Det anbefales at man vælger kød/kødpålæg med max 10g fedt pr. 100g og hvis man giver kold frokost, bør der gives 15 g kød pr halve skive rugbrød. Gives varm frokost, bør barnet spise ca 65 gram tilberedt kød (mængden kan være mindre, hvis kødet indgår i f.eks lasagne eller lignende).
Om aftenen skal hendes mad tage udgangspunkt i den mad i andre får, hvor hun naturligt derfor også vil få kød eller fisk, de fleste aftener ... Der sker dog ikke spor ved at I nogle aftener vælger at spise "vegetarisk".
Gode proteinkilder er: korn og kornprodukter, bælgfrugter, nødder, frø og grøntsager, sojaprodukter, æg og mælkeprodukter.
Fisk - og fiskeolie. Det anbefales at spise frisk frisk frem for tilskud af fiskeolie. Det skyldes at vi, når vi spiser frisk fisk ud over at få de sunde Omega-3 fedtsyrer, også får vigtige vitaminer og mineraler som f.eks. D-vitamin, Jod og Selen. Disse ting er normalt fjernet fra fiskeolien, når man spiser fiskeolie, så er det "ren olie" man får og altså kun fedtsyrerne.
Men hvis man slet ikke spiser fisk, eller har et barn der ikke spiser fisk, så kan det være udmærket at overveje et fiskeolie tilskud. Det anbefales så her at man supplerer med en multivitaminpille ved siden af.
Med hensyn til kost og hjemmesider for børn, online-spil osv. så er der ikke rigtig noget for de mindste børn ... men du kan se f.eks. madklassen.dk og du kan også søge på "Max og Monju" som er to figurer der fortælle børn om mad, om at spise sundt og usundt.
Og så er det også muligt at låne bøger på biblioteket eller købe bøger. Det kan være bøger som handler om kroppen, hvordan vi fungerer, hvordan vi passer på os selv, hvad der sker med maden vi spiser osv. Maaholms Forlag har udgivet en række bøger om forskellige emner, blandt andet serien "Få det bedre" om sundhed, hygiejne og trivsel. Men igen - bøgerne er henvendt til skolebørn og rettet mod børn i 2-3 klasse... Det kan dog sagtens være, at I kunne få noget ud af at læse bøgerne eller læse lignende bøger :)
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.