Annonce

Annonce

Brev:

Jeg spiser ikke dyr


10. april 2011

Alder:
3 år, 8 mdr.

Jeg spiser ikke dyr

Kære Helen.

Først - tillykke med den nye bog. Den er sikkert uundværlig, ligesom de tidligere bøger, så den er på vej her ned til os i en vens kuffert :-)

Vores datters højtelskede killing døde ved juletid, og nogenlunde sammenfaldende med det, besluttede hun sig for, at hun ikke ville spise dyr. Hun er, som du ved, både sensitiv og relativt god til at se sammenhænge/omverdensforståelse iflg. fagfolk.

Både min mand og jeg kan godt forstå, at det er voldsomt at miste sit kæledyr og nogenlunde samtidig begynde at reflektere over, at det faktisk er døde dyr, vi spiser, når vi spiser kød. På den anden side er vi bekymrede for hendes kost. Vi har indtil videre undladt at presse hende, og håbet, at det gik over med tiden… Men det trækker ud, og samtidig er der langsomt flere og flere slags kød og fisk, hun ikke vil have.

Min trøst er, at hun spiser fra alle fødevaregrupperne selvom det er begrænset udvalg:

Kød: Kun leverpostej, pølser, spegepølse. Indtil i dag også hårdkogt æg, men nu kun omelet. For at få lidt mere protein i hende får hun jordnøddesmør på rugbrød og macademia-nødder, som er den nød hun kan lide. Bønner (ikke de grønne, men de der baked beans typer) bryder hun sig ikke om.

Grønsager: Majs, ærter, stegte & moste kartofler, oliven, syltede rødbeder. Indimellem lidt agurk, tomat og revet gulerod med dåseananas.

Fisk: Hidtil alle de børnevenlige fiskeretter og pålæg, mindst 2 gange om ugen, nu ingen :-( Da hun er meget glad for den fede smag, tænker jeg at introducere en slags fiskeolie. Hvad synes du?

Vores datter spiser alle slags frugt, brød- og gryn. Samt mælk, youghurt og meget gerne mild ost. Førhen var hun ikke glad for mælk, og jeg var bekymret for hendes kalkindtag, men det er heldigvis vendt og samtidig er hun begyndt på kalkberiget vitaminpille.

Sukker får hun meget lidt af herhjemme, da hun får rigeligt uden for hjemmet (her i landet giver selv børnetandlægen et bolsje som belønning for at åbne munden!) Aldrig slik, juice, kiks og kage hjemme, medmindre vi har børnegæster som selv medbringer det! Indimellem lidt chokolade, tørret frugt - og kakao for at den langtidsholdbare mælk, som vi drikker her smager bedre. Så det er ikke sukker, der tager appetitten fra de sunde sager.

Hidtil har det været os voksne, som bestemte udvalget, og hende, der bestemte hvad hun ville spise.

Jeg vil så nødig indføre ”ikke flere ovnfritter, før du har spist to gulerødder”. Hun prøver nogle gange at forhandle om, at hvis hun spiser noget sundt, så må hun få noget usundt bagefter, for den politik kender hun fra børnehaven. Men den vil jeg også nødig ind i, bl.a. fordi sund mad skal være/er lækkert i sig selv.

Vi har aldrig løjet om, hvad vi spiser. Men jeg må indrømme, at jeg overvejer at introducere fiskefingre (som jeg hidtil har undladt, fordi hun var glad for frisk tilberedt fisk, makrelsalat o.s.v.) og sige, at det er… stegte bambusskud! En konsistens hun helt sikkert ikke kender. Og jeg overvejer, at sige, når spørgsmålet kommer, at leverpostej er lavet af nøddepuré. Men jeg vil så nødig lyve over for hende.

Hun er klart ...


Annonce

... gladest for ”adskilt mad” – altså mad som ikke er blandet sammen sådan som f.eks. risotto og pizza er. Hun spiser dog f.eks. risotto og pizza, når bare jeg fortæller, hvad der er i, og det er ingredienser som hun kan lide. Supper, sammenkogte retter, tærter o.s.v. er hun sjældent begejstret for. Så ”skjult kød” er svært. Og heller ikke respekt for hendes holdning, synes jeg.

Når hun siger ”jeg bliver ked af det, når I spiser kylling” (en hel, ovnstegt kylling, så åbenlyst et dødt dyr), så plejer vi at svare, at det er okay at hun har det sådan, men ligesom, at hun selv må vælge, hvad hun vil spise, så må vi også. Og så er det ok for hende, at vi fortsætter.

Vi kunne selvfølgelig vælge at leve vegetarisk, men det har vi faktisk ikke lyst til. Især ikke min mand, som indimellem er på Atkins-protein-kur. Til gengæld vil jeg gerne lave lidt forskelligt, så der er noget, som alle kan lide til aftensmaden – jeg er jo hjemmegående/selvstændig, og har tiden til det.

Jeg henter hende lige inden eftermiddags-mad i børnehaven, og vi har en gåtur på 30 minutter i 3-års-tempo hjem. Hun går og spiser fra en lille madpakke, som jeg har lavet, og her ryger næsten hvad som helt ned. Jeg sørger for at lægge spegepølseskiver, nødder og oste-stænger i hendes eftermiddags-kurv - udover frugt og brød. Til morgenmad spiser hun meget – gerne to små/hjemmebagte rundtommer rugbrød med ost eller jordnøddesmør. Eller 2-4 dl. havregryn med kakao og langtidsholdbar mælk.

Vi taler om, at dyr spiser dyr, og at hvis vi ikke spiste de dyr, som alligevel skal dø, så ville nogle andre dyr bare spise dem ( - en sandhed med modifikationer).

Hun har en "zoologisk have dvd", hvor dyrepasserne tilbereder kød til rovdyrene.

Vi taler om, at hendes venindes far er vegetar, og at det er en mulighed, men at han alligevel spiser alt ”som ikke kan gå”. Vi har flere gange spist sammen med ham.

Så jeg synes, at vi prøver at dække emnet ind, men måske kan vi forsøge at forklare, at protein er nødvendigt – i et sprog, hun forstår naturligvis. Jeg tror dog ikke, at viden om vigtigheden af protein ville ændre hendes holdning. Jeg tror det handler om følelser i.f.t. den døde kat og måske en naturlig udvikling for alderen. Hun har netop fået en skøn hvalp, og det har hjulpet meget på savnet.

Spørgsmålene er vist:

- Er det en periode, som går over, og skal vi bare vente og i mellemtiden forsøge at give hende protein gennem det kød hun trods alt spiser - og andre proteinkilder som nødder?

- Hvor meget kød har en 3-årig egentlig brug for? Mener jeg har hørt, en mængde, der svarer til deres håndflade – om dagen? Om ugen?

- Er hun mon dækket ind med protein selvom variationen i madvarer er lille? Hun er i hvert fald sund, rask og i trivsel.

- Hvad synes du om at lyve om, hvad maden indeholder?

- Er der nogle oplagte proteinkilder, vi har overset?

- Hvad skal en fiskeolie – som tilskudskost – gerne indeholde?

- Kender du til bøger, online-steder som lærer børn om protein, kulhydrat, fedt?

Alle tanker og idéer modtages med kyshånd,

Den lille vegetars forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce