Brev:
Får han mon nok mælk?
Kære Helen,
TUSIND tak for dine råd. Vi har været super glade for madplanen til vores lille søn, der nu er lidt over 9 mdr gammel. Hans søvn er nu endelig ved at falde på plads. Og det er dejligt for hans mor :o)
Jeg skriver til dig igen, fordi jeg er lidt bekymret for, om han får mælk nok. Han er blevet så dygtig til pincetgrebet og spiser rigtig flot selv. Og vil helst selv nu. Så grød kan vi godt droppe i øjeblikket. Vi laver det stadig til ham, og han tager imod nogle få skefulde, men så lukker han munden.
Amningen er ved at være et overstået kapitel, da han mere eller mindre afviser det hver gang. Jeg har, som du anbefalet, kun ammet ham om eftermiddagen, til aften og 1 gang om natten. Men nu vil han kun tage fat sådan rigtig den ene gang om natten. Jeg er derfor i tvivl om, han får mælk nok.
Han får lidt yoghurt om eftermiddagen efter ...
... luren og nogen gange som dessert om aftenen. Ost kan han simpelthen ikke lide. Jeg har prøvet alt muligt forskelligt, men han nægter simpelthen. Og han er ellers ikke kræsen. Spiser feks alle mulige slags bønner med stor tilfredshed. Vi har prøvet at putte mælk i havregrøden om morgenen og tilbyder ham mælk af kop, men det er jo slet ikke i de mængder, han plejer at få. Og så drikker han max 100 ml vælling, når vi putter ham. Der plejer jeg at amme ham bagefter, men det afviser han nu.
Jeg vil ikke ridse madplanen op, da vi følger den, du sendte os. Problemet er, at han bare ikke spiser så meget, som du beskriver og har ikke gjort det i et par uger. Dvs kun 1 til 2 amninger i døgnet, 100 ml vælling og ca 1/2 dl yoghurt på et døgn.
Hvordan får jeg mere mælk i hans kost? Er der overhovedet grund til, at jeg skal bekymre mig?
Mange hilsner fra
Annemarie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.