Svar: Spiser forsat ofte om natten
Hej med dig
Det lyder ganske rigtigt som om at du har en sulten dreng, han spiser jo tilsyneladende godt om dagen, men søger alligevel brystet hyppigt natten igennem - og du har her indtryk af at han tager godt fra, der er ikke kun tale om en lille tørstslukker ...
Så du har sandsynligvis ret, du har arbejdet på at øge hans mælkeindtag og få skruet din mælkemængde op, men det er ikke nok til at mætte ham, han har brug for noget andet.
Du kan overveje, om I vil forsøge med en flaske med modermælkserstatning. Hvis du har det sådan at du på sigt, vil synes det er rigtig rart hvis han vil tage flaske, fordi han så kan blive passet, så kan det være en rigtig god idé at introducere en sådan nu.
Det er også sådan at modermælkserstatning mætter mere end modermælk. Halveringstiden for brystmælk er mindre end 48 minutter, hvor det for modermælkserstatning er 78 minutter. Det betyder at børn der ammes ofte spiser lidt hyppigere end børn der får flaske. Derfor vil man nogle gange godt kunne opleve, at børn også sover lidt længere stræk om natten på en flaske modermælkserstatning end de gør på en amning.
Og så har flasken jo den fordel at den kan gives af far, så du har mulighed for at gå tidligt i seng, far kan give flaske sen aften og du kan så sove nogle gode sammenhængende timer, indtil din lille dreng så vågner og har brug for brystet igen :)
Og ellers er alternativet at starte med lidt skemad. Du skal her så indstille dig på at det vil tage lidt længere tid, før skemaden vil kunne indtages i en mængde, hvor du vil opleve at det har mættende effekt. Med den alder din dreng har lige nu, vil han skulle have smagsprøver og det vil sige 4-5 skefulde og ikke mere - max ½ dl af gangen. Skemaden kommer ud over det vanlige mælkeindtag og erstatter ikke mælken.
Jeg anbefaler altid at man starter med skemad om dagen, f.eks. formiddag eller frokost og derudover så ammes som du plejer at gøre. Start med få skefulde og øg ham så stille og roligt over nogle dage. Hold igen, så han ikke bare fylder maven med grød, men så han stadig får sin mælk. Når han kan spise 1/2-3/4 dl, så kan du begynde at give ham 2 gange dagligt, her vil han sandsynligvis være omkring 5 måneder. Det vil her være rigtig godt at give grød som du plejer til frokost og så introducere grøntsagsmos som ...
... det andet måltid om aftenen.
Det er en god idé at starte med en ren grød, så han lige vender sig til smagen og konsistensen, teknikken osv først og så derefter varierer lidt med lidt forskellig frugtmos.
Giv ham samtidig vand af en kop eller et snapseglas, så han stille og roligt også lærer at drikke det og på den måde.
En dagsplan kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner evt. med en lille ekstra amning kl. 7.30 og dagen begynder
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 12: Tilbydes lidt grød, i starten ren grød men stille og roligt varieres med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14, prøv om du kan putte ham i barnevognen, så han lærer at sove middagslur der og får en lidt længere og mere sammenhængende lur
Eftermiddag 16-17: Ammes og sover her dagens 3. lur
(Aften 18: her introduceres 2. måltid skemad, grøntsagsmos, når skemaden til frokost fungerer, vand af kop)
Ammes og/eller flaske og puttes til natten ca kl. 20 - tidspunktet varierer efter hvor lang den 3. lur er og hvor sent den ligger.
Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Jeg håber at planen her giver dit lidt idé om, hvad du kan forvente med den alder din dreng har nu og hvordan I kan arbejde lidt videre :)
Med hensyn til ulykkelighed, så kan det handle om flere ting - måske føler han sig presset ved brystet. Det kan her hjælpe at du prøver at amme ham i tvillingestilling eller ammer ham liggende, fordi han så ikke føler sig holdt fast i din favn og presset mod brystet dermed er mindre.
Det kan også handle om at han bliver overtræt og derfor har svært ved helt at koncentrere sig om brystet og i stedet bliver irriteret.
Så kan det handle om at din cyklus kan påvirke din mælk og også smagen af din mælk .. ligesom det kan handle om at han nu har en alder, hvor han naturligt viser mere temperament og derfor godt kan blive sur, hvis mælken enten løber for hurtigt eller måske ikke løber hurtigt nok ... :)
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt og hvor han på sigt, får skemad, når han vågner af en lur og mælk inden han skal sove igen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor









