Svar: Fars pige

---

Kære Mor

Det er naturligt at børn i perioder vil foretrække den ene forældre fremfor den anden - og det er normalt. Men det ændrer dog ikke på, at det naturligt er hårdt for den forældre, der oplever at blive afvist ...

Der er rigtig mange ting som spiller ind - det har for det første noget at sige, hvordan jeres rollefordeling generelt har været. Hvis det er far som har puttet, givet bad og mad, været den der er stået op om natten og har trøstet, er den der har været mest omkring jeres datter i det daglige, ja så er det naturligt at hun foretrækker sin far.

Du skriver at det altid har været sådan og det har her også noget at sige, hvordan I hver især reagerer og har reageret. Det er for det første vigtigt at far viser og signalerer med både ord og kropsprog at mor er ligeså god som han er. Det er vigtigt at han ikke bare tager over, men også opfordrer til at mor kan ligeså godt som han og at din løsning er ligeså god som hans løsning.

Det har også noget at sige, hvordan du tager det, når du bliver afvist. Hvis du trækker dig, bliver ked af det, så får din datter jo en reaktion, som hun naturligt også har lyst til at udforske mere og derfor kan hun finde på at afvise dig igen og igen, for at se og lære, hvad det gør ved dig ... Ikke for at være ond eller fordi hun gør det bevidst, det handler bare om, at hun forsøger at finde ud af hvordan verden hænger sammen, hvordan verden fungerer og derfor prøver hun forskellige ting af. Ligesom hun undersøger jeres reaktioner, når hun banker skeen i bordet, piller i potteplanten eller skubber maden ud over bordkanten, - ja så undersøger hun også jeres reaktioner, når hun afviser jer, hun skal stille og roligt lære hvad det hun gør, gør ved andre og hvordan hun med sine handlinger påvirker andre ...

---

---

... ...

Du skriver at når I er alene, så er der ingen problemer og det er jo super godt - det viser jo at din datter og du har fin tilknytning til hinanden og at hun er glad for sin mor :)

I skal naturligvis i løbet af dagen forsøge at du også kommer på banen og far skal opfordre til at du kan ligeså godt som han - men de større ting, f.eks. putning, synes jeg ikke I skal kæmpe om. Hvis lillepigen lige nu falder til ro og sover godt, fordi det er far der putter, så lad far putte. Trygheden og roen er vigtigere end at kæmpe om at mor skal putte og hun så bliver ulykkelig og græder sig i søvn.

---

---

Det vil også være rigtig godt at lege lidt med hende, hvor hun skiftevis kommer fra den ene til den anden og når du f.eks. har hende i din favn og far kommer forbi og hun gør tegn til at ville over til ham, så kan du godt "drille" hende lidt og gøre som om at du afleverer hende - men så trækker hende tilbage igen - ligesom far kan prøve at tage imod hende og alligevel ikke ville ... Eller modsat, at far står med hende og gør som om at han vil aflevere hende til dig og så alligevel ikke. Det hele må gerne ende med at du og din datter griner lidt, at du kilder hende og hun mærker din nærhed og din fysiske kontakt.

Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du kunne tumle lidt med hende, så hun netop fysisk mærker dig og mærker at du rigtig gerne vil hende - i stærk kontrast til at du normalt trækker dig, fordi du bliver ked af det :)

Og så skal I også finde noget som du og hun kan sammen, mor og datter, hvor far ikke er med, fordi det er "kun for piger" eller lignende. Det skal være jeres ting, noget I gør, som kan knytte jer lidt mere og give dig følelsen af også at have noget nærhed og tæthed :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---