Svar: Hård mave - 2 år, 6 mdr.
Kære troldens mor
Jeg oplever rigtig tit, at børn netop i 2½ års alderen pludselig får problemer med forstoppelse og det kunne være nærliggende at tænke på, om der mon sker nogle enzym ændringer eller andet i tarmsystemet i den alder, som kunne forklare det ... :)
Hvorom alting er, så er det rigtig vigtigt, at I sørger for at holde jeres drengs mave godt igang og I har allerede gjort jer mange tanker i den forbindelse.
Det er som I skriver vigtigt med væske, det er vigtigt at han drikker nok og vand er den bedste tørstslukker. Lidt fortyndet saft eller juice vil også være okay - drikkemælk bør han ikke få store mængder af, godt 350ml dagligt (alt mælk incl), vil være rigtig fint.
Surmælksprodukter kan være gode til at holde maven igang naturligt og det kan være en god idé at give ham rugbrødsdrys, mysli, frugtmos, revne æbler eller lignende på en neutral yoghurt, tykmælk eller lignende. Drikke yoghurt med ekstra tilskud af mælkesyrebakterier kan også være en idé - men vær obs på sukkerindholdet.
Faktisk kan koldskål med tykmælk også nogle gange have god effekt på maven, så det kan I også forsøge jer lidt med :)
Grøntsager - råkost er fint, men også gerne kogte grøntsager, selvom det kan være svært. Det kan også være grøntsager kommet i en kødsovs - men det spiser han jo heller ikke ...
... så gerne :) Faktisk vil sovs generelt også være rigtig godt, fordi det "smører lidt" og dermed giver lidt blødere afføring. Også krydret mad, mad med hvidløg, almindelige løg, karry, timian, oregano eller lignende kan også være med til at sætte gang i maven hos børn.
Grød - havregrød og øllebrød er godt.
Frugt er rigtig godt, bær er en god idé. Så det er dejligt at han er glad for frugt. Især svesker, abrikoser og blommer har ry for at kunne sætte godt gang i maven, men giv ham variation. Faktisk kan det også være en god idé at give ham en gammeldags frugtgrød med lidt mælk på - det kan være æblegrød, sveskegrød, abrikosgrød, jordbærgrød - hvad han nu kan lide.
Motion er vigtigt, det er vigtigt at han bruger sig selv rigtig meget motorisk og ikke sidder for stille i løbet af dagen. Jo mere han bruger sin krop, jo bedre er det for hans fordøjelse.
Men når alt det er sagt, så er det måske nødvendigt at I en periode giver ham laktulose, så han ikke begynder at få ondt, når han skal af med afføringen. Det vil nemlig gøre at han så begynder at holde sig og det kan gøre det hele værre. Hvis I kan få ham til at drikke det, ville det være godt. En anden mulighed kunne være at give ham Movicol, det kan I prøve at tale med jeres læge om.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire







