Svar: Skrigeture under spisning
Kære Jette
Det er dejligt at høre at det går bedre med indtaget af mælk, det er også rigtig godt at høre, at hun er udredt for refluks og at det går bedre med det :)
Når jeg læser din beskrivelse af din datter, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om hun mon ikke er det man kan kalde for en "high need baby". Jeg bryder mig normalt ikke om at "sætte børn i kasser" og give dem specielle diagnoser. Jeg går i princippet heller ikke ind for at man betegner sit barn som "astmabarn" eller "flaskebarn" ...
Og lige netop omkring High Need, så må man jo sige at alle børn et eller andet sted er dette - alle børn har et stort behov for stimulation, mad, opmærksomhed, søvn, hjælp til ro osv. Ligesom børn naturligt har en udforskningstrang og lyst til at lære, alle børn har et højt aktivitetesniveau ...
Når det bliver relevant at tale om High Need Babies, så er det fordi at nogle børn naturligt virker mere krævende. Hvor de fleste børn måske har brug for hjælp til enten at spise og koncentrere sig om det, eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte High Need Babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.
High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme, ...
... hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. Og her hjælper det faktisk rigtig mange at vide, at der ikke er noget i vejen med ens barn eller at det ikke er fordi man ikke gør det godt nok eller gør noget forkert - det er 'bare' sådan ens barn er, det er barnets personlighed.
Det er det vigtigste budskab, at man giver forældre følelsen af at man ikke er alene og ikke gør noget forkert. Der er børn der har det sådan, der er andre familier som oplever det samme og det giver de fleste - og måske også jer? - en ro at vide det.
Og så vil jeg sige, at det er meget fint at du ikke giver flasken hele tiden, men holder dig til at det er 7 evt. 8 gange i døgnet. For det er også frustrerende for både dig og din datter, hvis I prøver til med flasken igen, og igen og igen ... det skaber ikke ro, kun frustration. Og det er rigtig godt at du nu affinder dig med at hun nogle gange spiser lidt (og lidt er bedre end ingenting) og at hun andre gange så spiser mere - samt at hun kan holde den mælk hun spiser i sig og ikke gylper det hele op igen :)
Nogle gange hjælper det at give flasken imens hun ligger i sin barnevogn, eller lade hende få den imens hun ligger i sin seng. Nogle gange hjælper det at give en ekstra flaske imens hun sover, fordi hun så bare tager imod og spiser og ikke registrerer at protesterer ... Nogle gange hjælper det at give flasken under aktivitetsstativet, fordi hun så kan kikke på det imens, nogle gange hjælper det at få flasken halvt siddende, f.eks. i en skråstol ...
Du er nødt til at gøre det, som kan virke hos jer :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, det er i hvert fald en mulig forklaring på, hvorfor din datter reagerer som hun gør :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







