Brev:

Uenigheder om opdragelse

Kære Helen

Min mand og mig frydes hele tiden over vores skønne lille knægt på nu 14 måneder. Det er virkelig blevet så meget sjovere at være forældre. Han sover endelig bedre om natten, vi sover bedre, alle er mere udhvilede og har mere overskud. Desuden giver det ham en kæmpe tilfredshed at kunne gå selv!

MEN, her kommer problemet. Han har nærmest fra fødslen været en meget viljestærk ("signalstærk") lille gut. Det var hårdt fordi han var meget utilfreds, havde kolik, sov elendig osv. På den anden side er vi også meget glade for hans stærke evne til at kommunikere.. f.eks. er han meget social og god til at komme i kontakt med både andre voksne og børn.

Men fordi han er så bevidst og lader til at forstå så meget af vores kommunikation, er det store spm hvor langt vi skal gå mht "opdragelse". Sætter det i anførselstegn fordi det jeg har læst om tumlingers udvikling (af Penelope Leach) netop pointerer at man ikke skal opdrage på dem i denne alder.

Men jeg er i tvivl. Min mor siger fx. "drengen hører jo aldrig et nej" og min far siger "der er ikke noget værre end forældre, som siger nej hele tiden.. det bliver så meget negativ kommunikation" (mine forældre er hhv. lærer og pædagog!).

Min mand siger nu ret meget nej synes jeg... og vores søn forstår det. Fx. når han er ved at stikke sit legetøj ned i potteplanten på terrassen. Så siger min mand "NEJ..", vores dreng kigger og stopper umiddelbart i sin handling. Et øjeblik senere er han dog på vej i planten igen. "NEJ.." kommer det fra min mand osv. osv.

Min tilgang er umiddelbart; lad dog drengen lege med jorden og så rydder vi op bagefter. Eller lad os droppe at have de planter. Jeg tænker; han forstår "nej", men vi kan måske ikke forvente at han kan styre sin (sunde) nysgerrighed - med mindre vi fjerner ham derfra og distraherer ham m noget andet?

I morges stod min mand og børstede tænder. Vores søn ELSKER tandbørster. Han strakte armene op og råbte for at få tandbørsten. Min mand gav ham min tandbørste, men det var ikke godt nok! Han smed den fra sig og strakte sig igen råbende efter min mand. Da responsen var "nej" satte han sig ned og græd højt og ulykkeligt. Her begyndte jeg at blande mig, mens min mand valgte at ignorere gråden (for han havde jo tilbudt drengen min tandbørste). Jeg gav tog vores søn op, og gav ham ...

... min mands tandbørste, som han så i mellemtiden var blevet færdig med. det stoppede gråden, men gik min mand imod at vores søn på den måde "fik sin vilje alligevel".

Jeg kan sagtens følge både min mand og min mor. Jeg frygter, at jeg i mit forsøg på at opfylde alle min drengs behov kommer til at få et overforkælet barn, som ikke kan forstå/respektere et nej. Men jeg vil jo også for alt i verden undgå gråd og konflikter når vi kan.

Jeg undskylder den lange trivielle beskrivelse af vores små hverdagskonflikter, men jeg/vi vil meget gerne høre dine tanker omkring grænsesættelse for vores dreng.

Det skal lige siges at han også er meget morsyg generelt (har dog haft farsyge perioder også), og at han således søger mig hver gang han vil have trøst og tryghed. Jeg skulle ønske, at han også ville mere til min mand, og anklager ham nok lidt indirekte for at det er hans egen skyld, fordi han ikke lytter så meget til vores søn og på samme måde som mig står på hovedet for at opfylde hans behov.

Jeg vil lige nævnte, at når det sker, at det er virkelig nødvendigt at afbryde vores søn i en spændende leg, såsom at vi skal gå fra et sted, at noget er farligt/til gene for andre etc, så har jeg stort held med at lave slut-tegnet (som han kender) og forberede ham med ord inden jeg tager ham op. Så protesterer han, ryster på hovedet og skriger måske lidt i det jeg tager ham væk fra det sjove, men det går lynhurtigt over.

Jeg forsøger m den "anderkendende taktik" ("du har lyst til at lege mere med bilen, men nu skal vi desværre hjem, du kan lege m den i morgen). Og jeg synes det virker. Så på den måde forstår han godt "stop".

Han er i øvrigt en utrolig glad dreng og alle kommenterer hvor god han er til at sidde selv og lege længe med et eller andet legetøj, som at læse en lille bog. Så generelt er han velfungerende og udvikler sig positivt, hvilket vi er meget taknemmelige for, eftersom det første år var så hårdt for alle parter (han ville stort set bæres rundt af mig 24-7, det blev lidt mindre da han begyndte at kravle, og så lidt mere igen da der kom en ny bølge af seperationsangst)

Anden baggrundsinfo; han går ikke i vuggestue (vi er stadig i Asien) men passes om dagen af vores utrolig søde barnepige, som han også har knyttet et stærkt og tillidsfuldt bånd til)

De bedste hilsener
de usikre forældre

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar

21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: