Brev:
Uenigheder om opdragelse
Kære Helen
Min mand og mig frydes hele tiden over vores skønne lille knægt på nu 14 måneder. Det er virkelig blevet så meget sjovere at være forældre. Han sover endelig bedre om natten, vi sover bedre, alle er mere udhvilede og har mere overskud. Desuden giver det ham en kæmpe tilfredshed at kunne gå selv!
MEN, her kommer problemet. Han har nærmest fra fødslen været en meget viljestærk ("signalstærk") lille gut. Det var hårdt fordi han var meget utilfreds, havde kolik, sov elendig osv. På den anden side er vi også meget glade for hans stærke evne til at kommunikere.. f.eks. er han meget social og god til at komme i kontakt med både andre voksne og børn.
Men fordi han er så bevidst og lader til at forstå så meget af vores kommunikation, er det store spm hvor langt vi skal gå mht "opdragelse". Sætter det i anførselstegn fordi det jeg har læst om tumlingers udvikling (af Penelope Leach) netop pointerer at man ikke skal opdrage på dem i denne alder.
Men jeg er i tvivl. Min mor siger fx. "drengen hører jo aldrig et nej" og min far siger "der er ikke noget værre end forældre, som siger nej hele tiden.. det bliver så meget negativ kommunikation" (mine forældre er hhv. lærer og pædagog!).
Min mand siger nu ret meget nej synes jeg... og vores søn forstår det. Fx. når han er ved at stikke sit legetøj ned i potteplanten på terrassen. Så siger min mand "NEJ..", vores dreng kigger og stopper umiddelbart i sin handling. Et øjeblik senere er han dog på vej i planten igen. "NEJ.." kommer det fra min mand osv. osv.
Min tilgang er umiddelbart; lad dog drengen lege med jorden og så rydder vi op bagefter. Eller lad os droppe at have de planter. Jeg tænker; han forstår "nej", men vi kan måske ikke forvente at han kan styre sin (sunde) nysgerrighed - med mindre vi fjerner ham derfra og distraherer ham m noget andet?
I morges stod min mand og børstede tænder. Vores søn ELSKER tandbørster. Han strakte armene op og råbte for at få tandbørsten. Min mand gav ham min tandbørste, men det var ikke godt nok! Han smed den fra sig og strakte sig igen råbende efter min mand. Da responsen var "nej" satte han sig ned og græd højt og ulykkeligt. Her begyndte jeg at blande mig, mens min mand valgte at ignorere gråden (for han havde jo tilbudt drengen min tandbørste). Jeg gav tog vores søn op, og gav ham ...
... min mands tandbørste, som han så i mellemtiden var blevet færdig med. det stoppede gråden, men gik min mand imod at vores søn på den måde "fik sin vilje alligevel".
Jeg kan sagtens følge både min mand og min mor. Jeg frygter, at jeg i mit forsøg på at opfylde alle min drengs behov kommer til at få et overforkælet barn, som ikke kan forstå/respektere et nej. Men jeg vil jo også for alt i verden undgå gråd og konflikter når vi kan.
Jeg undskylder den lange trivielle beskrivelse af vores små hverdagskonflikter, men jeg/vi vil meget gerne høre dine tanker omkring grænsesættelse for vores dreng.
Det skal lige siges at han også er meget morsyg generelt (har dog haft farsyge perioder også), og at han således søger mig hver gang han vil have trøst og tryghed. Jeg skulle ønske, at han også ville mere til min mand, og anklager ham nok lidt indirekte for at det er hans egen skyld, fordi han ikke lytter så meget til vores søn og på samme måde som mig står på hovedet for at opfylde hans behov.
Jeg vil lige nævnte, at når det sker, at det er virkelig nødvendigt at afbryde vores søn i en spændende leg, såsom at vi skal gå fra et sted, at noget er farligt/til gene for andre etc, så har jeg stort held med at lave slut-tegnet (som han kender) og forberede ham med ord inden jeg tager ham op. Så protesterer han, ryster på hovedet og skriger måske lidt i det jeg tager ham væk fra det sjove, men det går lynhurtigt over.
Jeg forsøger m den "anderkendende taktik" ("du har lyst til at lege mere med bilen, men nu skal vi desværre hjem, du kan lege m den i morgen). Og jeg synes det virker. Så på den måde forstår han godt "stop".
Han er i øvrigt en utrolig glad dreng og alle kommenterer hvor god han er til at sidde selv og lege længe med et eller andet legetøj, som at læse en lille bog. Så generelt er han velfungerende og udvikler sig positivt, hvilket vi er meget taknemmelige for, eftersom det første år var så hårdt for alle parter (han ville stort set bæres rundt af mig 24-7, det blev lidt mindre da han begyndte at kravle, og så lidt mere igen da der kom en ny bølge af seperationsangst)
Anden baggrundsinfo; han går ikke i vuggestue (vi er stadig i Asien) men passes om dagen af vores utrolig søde barnepige, som han også har knyttet et stærkt og tillidsfuldt bånd til)
De bedste hilsener
de usikre forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire