Svar: Børnehave og forkølelse
Kære Gitte
Det er helt normalt at børn bliver ekstra forkølede, når de starter eller går i institution. Det at mange børn er samlet på et sted, giver naturligt større smitterisiko.
Især i vinterhalvåret, hvor der florerer forskellige vira og bakterielle sygdomme, kan man ikke undgå at børn bliver syge - og slet ikke, når de går i institution. Man siger normalt at det tager 2 vintre at bygge barnets immunforsvar på, så det "bliver til at have med at gøre" og den ene sygedag ikke afløser den anden - men stadig er sygdom svært at undgå.
Der er dog lidt forskellige ting man kan gøre for at forebygge:
For det første er det vigtigt at medtænke hygiejne. Det er vigtigt at børn får vasket hænder i forbindelse med bleskift, næsepudsning og også inden og efter de har spist.
Det er også vigtigt at man søger for at vaske legetøj, pusle puder, madraser, sengetøj, gulv, reoler osv. Der skal også lufte ud - rengøring og et godt indeklima er vigtigt.
Så er det også vigtigt at ...
... man styrker barnet immunforsvar inde fra - det gør man f.eks. ved at søge for at barnet får sovet som barnet har behov for. Sørge for at barnet spiser sundt og varieret og især have fokus på at barnet får fisk næsten dagligt - fordi der i fisk er blandt andet Selen, der fungerer som antioxidant.
Barnet må ikke fryse, det skal være iklædt tøj, der passer til årstiden. Det kan være en god idé at bruge uldundertøj i vinterperioden, så barnet holdes ekstra varm. Barnet skal have indesko og bør ikke få kolde fødder, bør ikke udsættes for træk osv.
Og så er det naturligvis vigtigt at man overholde regler om at børn ikke afleveres i institution, hvis de ikke er raske. At børn med feber skal være hjemme og at barnet bør have en feberfri dag, før det returneres til institutionen osv.
Der er i forhold til de forskellelige sygdomme også forskellige anbefalinger omkring, hvornår børnene bør komme i institutionen igen.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






