Brev:
Udvikling og relation til andre børn
Kære Helen
Jeg skriver til dig for at få dit råd i forhold til min søn Jens, der er knap 3 1/2 år. Jeg har lidt brug for at høre, hvad du mener om hans børnehave og om hans udvikling og relation til andre børn i institutionen.
For ca. et halvt år siden startede Jens i en børnehave, hvor han ikke kendte nogen af børnene. Vi - hans mor og far - var nemlig flyttet til en anden del af København, og i samme ombæring skiftede han institution.
Jeg synes, det for mig personligt var svært at følge ham i dette skift fra vuggestue til børnehave. Der var så mange flere børn, mindre personale, og desuden var børnehaven lidt præget af kaos pga. langtidssygemeldinger blandt personalet. Midt i det hele blev jeg også gravid, og det gjorde mig måske også lidt ekstra konfus :-) (Er sat til at føde i juli - og det er Jens meget optaget af og glad for!)
I dag er det mit indtryk, at det i forhold til personalet i børnehaven går det meget bedre. Og jeg oplever også Jens som gennemgående glad for børnehaven - han græder aldrig ved aflevering. Han er dog meget træt, når vi henter og græder tit på vej hjem, fordi han er så udmattet. Hjemme skal der på disse trætte børnehavedage ofte ikke meget til, før han bliver ked af det, vred - eller simpelthen hyperaktiv som en udslag af overtræthed.
Børnehavens personale er af meget få ord. De har travlt, og da børnene halvdelen af tiden er i udflytter, er der kun meget sjældent tid til at snakke ved bussen. Derfor får vi meget lidt info om, hvordan Jens egentlig har det. Vi hører dog, at han overordnet trives. Vi har endnu ikke været til en samtale i børnehaven, hvor vi taler specifikt om Jens, og det er ikke mit indtryk, at sådan en samtale vil finde sted.
Personalet siger som sagt ikke så meget, men de har dog sagt kort, at de har opfattet Jens som en lidt forsigtig og stille dreng, der ikke sagde så meget, og som ikke udtrykte over for nogen, hvis han var ked af det eller havde brug for hjælp. De opfatter ham som en, der gerne selv vil klare tingene. Modsat oplever vi Jens som udfarende og glad for at kaste sig rundt i møbler, hoppe rundt, kravle på alt, hvad der kan kravles på - ja i det hele taget elsker han at røre sig. Han er ganske rigtigt meget stædig og vil gerne selv.
De siger, at han lige så stille er begyndt at turde mere, udtrykke sine behov og - hvis han er ked af det - at han har brug for at blive trøstet. De ...
... siger også, at han har legekammerater. Men igen, det er meget overordnede informationer, vi får.
I en lang periode, da han var startet i børnehaven, slog Jens og talte grimt. Det er blevet meget bedre nu. Han har dog stadig virkelig svært ved at have andre børn på besøg. Og han kan til tider være meget optaget af sin egen leg. De gange, hvor han har ventet besøg (og det er ikke så ofte, vi har ikke så ofte haft besøg af børn herhjemme, meget er sket hos andre), udtrykker han, at han glæder sig til at få besøg, men når børnene så er her, vil han ikke dele sine ting med dem og siger, at de skal gå hjem. Det er dog ikke over for alle, at han er sådan. Over for større børn er han helt anderledes og meget sød. Det er som oftest de jævnaldrende og mindre børn, han ikke vil dele med.
Jeg har nu fundet ud af, at han er meget glad for en dreng i børnehaven. Denne dreng er dog også i tæt kontakt med en anden dreng. Dermed bliver Jens - tror jeg - lidt det tredje hjul, da de to andre drenge - kan jeg forstå på forældrene - har kendt hinanden længe og ses via forældrene. Hvordan skal jeg støtte Jens i denne relation? Jeg bliver selv lidt ked af at tænke på, at han måske er en slags tredje hjul, men tror måske også, at det er fordi, jeg selv havde en svær barndom og overfører mine egne dårlige minder på hans liv. Og det er jo ikke godt.
Han omtaler disse drenge som hans venner, og det virker også umiddelbart som om, de har det godt allesammen, når jeg ser dem på legepladsen, selvom jeg som sagt tror, at Jens er lidt mere med på sidelinjen, da han er ny i gruppen.
Jeg har selv forsøgt at lave legeaftaler mellem Jens og en anden dreng fra børnehaven, da jeg kender hans mor af omveje. Jens har det umiddelbart ok med denne dreng, men han er slet ikke så begejstret for ham som for den anden dreng. Desuden har han ikke ville låne ham hans ting og har flere gange slået ud efter ham. Det er ikke særligt fedt at lave en legeaftale, der ender med, at Jens bliver sur på den anden dreng. Hvad skal jeg gøre her?
Det var en lang mail. Egentlig vil jeg bare gerne høre dig: Opfører min dreng sig normalt? Hvad kan jeg kræve af børnehaven? Og hvordan støtter jeg min dreng i at få venner? Skal jeg lade være med at være så bekymret for det hele og ikke tænke så meget over, om han mon udviklingsmæssigt er med, og kan klare sig rent socialt?
Kærlig hilsen.
Jens' bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.