Svar: Søvn- og puttehelvede

---

Kære ulykkelige mor

Tak for dit brev, dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig og dejlig at høre at du har læst min bog om børn og søvn :)

Der er et par ting jeg bliver nødt til at sige til jer - og jeg ved godt at det kan lyde hårdt, sort på hvidt, men jeg er nødt til at komme med mine tanker på dit brev.

Når du ikke har fundet svar på jeres problem i bogen, så er det sandsynligvis fordi det ikke er et søvnproblem I har hos jer ... Som du beskriver det, så sover din dreng i løbet af 10-15 minutter, hvis du sidder hos ham. Han har et super fint putteritual, han får lidt kamillete på skødet af dig, falder til ro, kommer i seng og falder fint i søvn - det lyder så fint, omsorgsfuldt og dejligt!

Det der er jeres problem, er at I forældre ikke kan blive enige om hvordan jeres dreng skal puttes og at I vil ændre på noget som rent faktisk fungerer rigtig godt.

Kære mor - Jeg tror dit problem handler om, at du naturligt bliver frustreret, fordi du jo mærker i dit hjerte hvad der er rigtigt at gøre, du ved at det virker og du fornemmer at det ritual I har er rigtigt - men far er ikke enig og du føler dig presset til at gøre noget, som du føler er forkert (og som også er forkert) og så ender det med at jeres dreng kaster op og græder sig i søvn, bund ulykkelig. Du føler dig presset mellem din mand og din søn og det er ikke rimeligt, hverken for dig eller for din dreng.

Kære far - Jeg kan godt forstå at det ville være praktisk, hvis man bare kunne lægge sit barn i seng, lukke døren, slukke lyset og gå sin vej - det er dejligt nemt, hvis tingene er sådan. Men at have børn er ikke nemt og man får så meget igen, hvis man vælger at bruge 15 minutter på barnets sengekant.

Børn der bare får lov til at græde sig i søvn, - ja de stopper med at græde på et tidspunkt, men det gør de ikke fordi de er trygge og ved at mor ...

---

---

... og far er inde i stuen - de holder op fordi de ikke bliver hørt. Den helt basale tillid som børn skal have til deres forældre om, at man er der for dem, gerne vil hjælpe dem og altid er der når de har brug for det - den tillid skabes, netop når man lytter, anerkender og er der for barnet når det er helt lille og f.eks. har brug for nærhed for at kunne sove.

Hvis du gerne vil have at din dreng skal komme hjem og fortælle dig, når han har det dårligt i skolen, at de andre driller, at han bliver mobbet og har det svært - så er du nødt til at være der for ham nu. Ellers ved han ikke at du vil hjælpe ham og han vil ikke betro sig til dig.

Jeres drengs hjerne er meget umoden og hans hjerne udvikles, forbindelserne i hjernen dannes ud fra måden I er omkring jeres dreng på. Hvis I viser jeres dreng lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. så bliver han naturligt også en lydhør voksen, der er i stand til at rumme andre, han bliver et rart menneske, som er i stand til at sætte sig ind i hvordan andre mennesker har det

---

---

Hvis I derimod afviser ham, f.eks. siger "hold op med at være så hysterisk" eller "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller f.eks. lader ham græde sig i søvn, så vil dette påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, osv. og børn der bliver mødt på denne måde og får aktiveret disse centre i hjernen, de vil føle frygt, forsvar og angreb.

Når man vælger at gå et barn, så følger der et ansvar med. Et ansvar om at gøre sit bedste for at det barn vokser op og får et godt liv. Man er nødt til at give barnet det bedste man kan og at sige at man ikke gider, bruge 15 minutter ved sengekanten om aftenen - det er simpelthen ikke i orden! Beklager, men sådan er det.

Jeg håber at I hermed har fået lidt nye tanker med på vejen - rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---