Brev:
Min søn slår
Kære Helen.
Så henvender jeg mig igen til dig med et par spørgsmål. Jeg må hellere dele dem op i kategorier og sende flere breve :-)
Pædagogerne har nu adskillige gange fortalt mig, at min søn slår de andre børn. Jeg har tænkt lidt "det hører til alderen og det gør de fleste børn jo". Det er ikke helt lyserødt at gå i vuggestue, børn kan jo godt være hårde overfor hinanden. Dermed IKKE sagt, at det er iorden, at min søn slår de andre :o) Jeg siger blot, at hvis min søn har oplevet både dybe bid i ryggen samt kommet hjem med buler og blå mærker, ja - så har han jo heller ikke haft det for let...
Jeg er opmærksom på, at hvis jeg ser ham slå andre børn - som fx. hvis jeg har veninder med deres børn på besøg - så siger jeg til ham, at det selvfølgelig er forkert og at han skal være sød ved dem. Hvis jeg derimod IKKE ser det og det andet barn kommer hen til sin mor og siger det, ja så har jeg ærlig talt lidt svært ved at sige det til min ...
... søn for der er det vel for sent....? Skal det ikke være i det øjeblik, det sker?
Jeg har det lidt som om, at pædagogerne gør en stor ting ud af ingenting. Jeg har set ham adskillige gange ae de andre børn og være sød og kærlig overfor dem. Desuden oplevede jeg forleden hvor de fortalte en anden forældre, at de altså synes at deres søn var lidt for fysisk aggressiv. Forældrens prompte svar var jo at så skulle drengen jo bare have det at vide - og selvfølgelig skal han det. Jeg ved så bare ikke, om der er så få pædagoger på stuen, at de ikke har tid og ressourcer til at tage sig af det... Jeg kan dog bare ikke forklare min søn - derhjemme - at han altså ikke må slå de andre børn - NÅR han kommer i vuggestuen :-D
Kan du komme med lidt ideer til hvordan jeg griber det her an? Gerne forslag til hvordan jeg også gør min søn mere forståeligt, at man ikke må slå - eller skal jeg bare acceptere, at det hører alderen til...?
Med venlig hilsen
J.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"