Svar: Fingermad og fast føde
Kære Udlandsdansker
Det er rigtig vigtigt at I kommer igang med mad i hånden og mad i stykker. Det er rigtig godt, at din datter nu får mad, der tager mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, hun skal have familiemad :)
Det er vigtigt at du giver din datter brødskorper, stykker af frugt, bær, kogte grøntsager, pastaskruer, rejer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle osv. som hun selv kan spise. Noget af det du giver hende, skal være i både, det skal være større stykker som hun kan sidde med i hånden og gumle på, gnave af. Det kan være en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, en frugtbåd. Andet skal være små stykker, som hun kan øve pincetgreb på, altså lære at spise med tommel- og pegefinger.
Bidderne skal være små - for at få hende igang, kan du forsøge med lidt rosiner (dog max 50g om ugen). Dem kan de fleste børn rigtig godt lide, de er til at få øje på og fange med fingrene :) Hun kan også få kogte ærter, majs, gulerod og stykker af godt kogte pastaskruer som du også selv nævner.
Det anbefales at når børn tilbydes brød, så bør det være brød med fibre men uden hele kerner. Det er med til at holde maven igang og kostfibre får vi især fra frugt, grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfibre.
Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfibre kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små ...
... børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.
Det gør ikke noget at I ikke kan få rugbrød, hvor I bor - det at spise rugbrød er jo meget dansk. Men det vil være rigtig godt at du forsøger at finde brød med et højt fiberindhold og du kunne også med fordel overveje at bage selv ... :) Du finder f.eks. en opskrift på havregrynsboller i babykøkkenet (web-tv) her på siden, som du kan bage. De er gode til hele familien :)
Din datter kan sagtens tygge selvom hun kun har en tand. Hendes gummer er hårde og det er ikke noget problem. Det er dog vigtigt at hun får lidt hjælp i starten og når du giver hende hapserne, vil det være rigtig godt, at du forsøger at putte dem ind i siden af hendes mund. Ved at gøre dette, giver du hende mulighed for at tygge sammen på dem med det samme og dermed lære sig teknikken. Hvis hapserne kommer ind foran i munden, så vil hun naturligt køre dem rundt med tungen og have svært ved at finde ud af, hvad hun skal gøre :)
Det lyder som om at hun har svært ved det og skal have tid, det er derfor hun sutter sovsen af pastaen og ikke synker pastaen - men øvelse gør mester og det er vigtigt at du giver hende lov til at prøve hver dag og flere gange om dagen. Det vil også være rigtig godt, at du giver hende vand eller mælk at drikke sammen med maden, så hun får et par hapsere, tygger lidt, får lidt at drikke og synker. Så hun på den måde også lære at synke, når hun har tygget :)
Når du lægger mad foran hende, så må du prøve at motivere hende. Det gør du ved at du giver hende ved siden af hun selv forsøger - hun spejler sig i dig og prøver at gøre det hun ser du gør. Men du kan også med ord sige, hvad du vil hende hende til "ind i munden skat, mmm mam mam, ind i munden" eller lignende, så hun hører, hvad hun skal gøre med det og på den måde lærer det hen af vejen ...
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.