Svar: Spiseklar
Hej med dig
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af, at din datter har en naturlig lyst og nysgerrighed - hun vil gerne sutte og smage og det er rigtig vigtigt - den lyst skal I udnytte og dette uden at presse hende :)
Derudover er det rigtig vigtigt at I nu tilbyder hende mad efter en fast plan flere gange dagligt. Det er helt fint at hun kun spiser 4 små skefulde hver gang, det er det genkendelige og dermed trygge, der er det vigtige. Hun skal altså forbinde det at blive sat i sin høje stol og det at sidde ved bordet med at nu skal hun spise, hun skal vide, på sigt, at det er det der skal foregå.
Det er samtidig vigtigt at planen I følger har en fast rytme, hvor hun konsekvent tilbydes skemad, når hun vågner af en lur og først tilbydes mælk inden hun skal sove igen.
Hun må gerne med den alder hun har nu få mad der tager udgangspunkt i jeres mad. Hun må altså gerne få mad som smager af noget og du skal give hende mos af de smagfulde grøntsager og også gerne give hende lidt sovs på. Hvis du laver lidt tomatsovs eller lidt sovs generelt lavet med sødmælk, så må hun fra 6 måneders alderen gerne få lidt af dette på sin mos.
Derudover skal hun have brødskorper, agurkestænger, frugtbåde og lignende i hånden, som du også allerede giver hende nu og du skal motivere hende til at spise. Det er rigtig vigtigt at hun sidder med ved bordet, sidder i høj stol når I skal spise og at I har en rutine omkring dette. Og jeg vil anbefale dig at du starter alle måltider med at give hende mad i hånden, som hun selv kan gumle på. Det sætter gang i mundvandet, det giver lyst til at spise, hun ved hvad der nu skal ske og hun får øvet sig mundmotorisk og så laver I skemaden parat imens og giver hende skemaden, når hun selv har fået lov til at gumle lidt :)
Brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, lærer hende også at det man putter i munden kan smage af noget og smage forskelligt - så hun på den måde får en nydelse og god oplevelse. Det er som du skriver rigtig vigtigt at det at spise forbindes med noget dejligt og rart (bestemt ikke nogen god måde at hendes far er opdraget på! :(
Det er derudover vigtigt at hendes mave fungerer. Du skal sikre dig at det ikke er forstoppelse, der påvirker hendes lyst til mad, har hun problemer med hård mave så skal dette behandles. Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop.
Hun må få næsten alt og du må som sagt meget gerne tage mere udgangspunkt i jeres egen mad.
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Nogle børn er utroligt meget på, kigger sig omkring, reagerer på mindste lyd - drejer hovedet efter det, - de fanger ligesom alt. Hvis din datter er sådan en pige, der 'har alle antenner ude' og let lader ...
... sig forstyrre, så kan det være svært for hende at holde koncentrationen omkring skemad og det skal du hjælpe hende med.
Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne munden, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Du skal ikke fokusere på mængden, men på at hun spiser lidt. Og de fire små skefulde er som sagt helt okay - lige nu skal hun lære at spise :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7: Start med at give hende lidt frisk frugt i hånden som hun kan sutte på og tilbyd så grød derefter. Varier mellem de forskellige grødtyper, prøv med færdiglavet grød og hjemmelavet grød og skift fra dag til dag. Brug forskellige former for frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes igen lidt frisk frugt i hånden og også lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 13: Starter med at få lidt ristede rugbrødsbjælker agurk eller lignende i hånden. Tilbydes en anden type grød end om morgenen eller tilbydes lidt grøntsagsmos - og her begyndes med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas, vand af kop.
Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos inden hun ammes og puttes til middagslur kl 15-15.30 som nu
Aften 18: Starter med agurk, rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Tilbydes lidt grøntsagsmos - med udgangspunkt i den mad I andre spiser, får f.eks. lidt sovs på mosen, lidt laks fra ovnen eller lignende i sin mos. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30
Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt fra begge bryster
Nat: Har evt. behov for en ekstra amning, men kan også i takt med at skemaden fylder mere, begynde at undvære brystet 5-6 timer i løbet af natten ...
Som du kan se indgår der mange små måltider i min plan og også stadig plads til amning. Det er som sagt vigtigt at hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove igen :)
Derudover vil jeg lige sige, at din datter faktisk sover en del i forhold til sin alder - det er naturligvis okay, hun må gerne have behov for meget søvn og nogle børn har bedre sovehjerte end andre ... men det er mere for at forberede dig på, at hun måske fremover godt kan ændre søvnvaner og ikke bliver ved med at sove så mange timer, som hun gør lige nu :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








