Annonce

Annonce

Svar: Dræn i ørerne - hvad kan vi forvente?


21. marts 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Ingrid og Maries mor

Når børn har gentagende mellemørebetændelser eller problemer med væske i ørerne, så vil man ofte vælge at lægge dræn.
Det gør man blandt andet for at sikre, at barnets hørelse fungerer, så barnets sproglige udvikling ikke går i stå.

Derudover så vil børn med øreproblemer ofte sove dårligt, de vil vågne fordi de har ondt og de vil naturligt også ofte være mere pjevsede og kede af det, end hvis de ikke havde smerter, hvis de var helt raske.

Inden man når til at lægge dræn, så vil de fleste børn have været behandlet for mellemørebetændelse eller væske i ørerne flere gange. Enten ved medicin (antibiotika og/eller smertestillende) eller ved at man har punkteret trommehinden. Dette for at lindre smerten - ofte springer trommehinden også spontant.

Når man lægger dræn så gøres dette i fuld narkose, så barnet lægges til at sove, drænene kommes i ørerne og barnet vækkes. Det er som du skriver, en lille operation og det er normalt meget hurtigt overstået. Det hele varer ofte kun ½ times tid.

Nogle gange vil ørelægen, når der lægges dræn, også fjerne polypper hos barnet, fordi det kan reducere tendensen til efterfølgende forkølelse.

Den første times tid efter drænene er lagt, vil barnet som regel være lidt påvirket og måske ekstra pylret og ked af det, men meget hurtigt derefter vil barnet kvikke op og have det godt, vil begynde at lege, spise osv. som barnet plejer.

Drænene vil ofte ligge i trommehinden i 6-12 måneder og de fleste vil falde ud af sig selv. I denne periode må barnet lege, komme i svømmehallen osv. som det plejer - det er dog en god idé ikke at dykke :) Det er også sådan, at det anbefales at man venter med at bade, til barnets dræn er kontrolleres hos ørelægen første gang.

De fleste børn kommer til kontrol 1-2 uger efter operationen og derefter kontrollerer man ca hver 6 måned indtil drænene er faldet ud. Når drænene er faldet ud, så undersøger man øret, for at finde ud af om der er sket bedring og vurderer om det er nødvendigt at lægge nye dræn.

Under kontrollen af dræn, vil ørelægen ofte rense øret, der kan sidde små skorper af øreflåd, som er nødvendigt at få ud, så der er passage i øret. Det gør normalt ikke ondt at få ørerne renset, men hvis ørelægen skal bruge sug, for at få pus væk fra øret, så vil barnet godt kunne blive lidt ked af det, fordi suget har en lyd, som opleves ubehagelig.

Det er rigtig vigtigt at have tålmodighed, når det handler om dræn, ører og sygdom :) For det kan være noget som tager rigtig lang tid at komme igennem og ...


Annonce

... hvor det kan være nødvendigt at lægge dræn af flere omgange. Hvis det f.eks. flyder meget fra øret, fordi barnet igen bliver forkølet og der dannes væske i mellemøret, så riskeres det at drænet falder ud og det kan være nødvendigt at lægge nyt.

Men tålmodigheden handler også om at kroppen husker. Nogle forældre har hørt, at ligeså snart barnet får lagt dræn, så sover det godt, sover igennem om natten og alt er lutter idyl. Og det sker da også en gang imellem, at drænanlæggelse har stor effekt på barnets nattesøvn fra dag et - MEN, der sker desværre ligeså tit at barnet stadig gennem længere tid sover dårligt ...

Det handler om at kroppen husker og at der ligesom bliver lagret en erfaring i kroppen om at det gør ondt eller er ubehageligt at lægge sig til at sove. Det ændre sig igen, men det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer barnet at det atter er okay, man kan godt sove roligt igen.

Jeg sammenligner det ofte med stress, hvor folk som har oplevet rigtig stress, mærket deres krop kollapse, mærket udbrændtheden - ofte også vil mærke kroppen husker. Der skal ikke ret meget til, hjertet skal ikke slå ret meget hurtigere, før kroppen siger: "det der har du mærket før, nu får du lige en advarsel til" og den stressramte mærker meget tydeligt signalerne, også selvom hun eller han faktisk ikke er stressede lige der.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Hos små børn ser man altså lidt samme fænomen, at deres krop husker, at erfaringen om at det er ubehageligt at sove lejrer sig i kroppen og det virker som om at de i en periode derfor protesterer voldsomt mod at overgive sig til søvnen, selvom de tydeligt er trætte.

Det er derfor vigtigt at indstille sig på at ændringer kan ske over tid og at det handler meget om at lære jeres lille Marie, at det at sove ikke behøver være forbundet med ubehag, men kan være noget dejligt og rart. Derfor er det vigtigt at berolige og betrygge hende, når og hvis hun evt. vågner om natten, så hun lærer at sove videre og finder ud af at det ikke gør ondt, men at det faktisk er okay at sove :)

Så når hun sætter sig op, så må I putte hende igen, og igen, og igen ...

Måske kan hun have glæde af at få en drypfri kop med lidt vand med i seng. Det at få lidt at drikke, kan lette trykket i øret, det kan lige berolige hende og hun kan derefter lægge sig ned og sove videre - det kunne måske være en måde at gøre hende lidt selvhjulpen på, så hun ikke behøver vække jer, for at kunne komme videre i søvnen :)

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat - også med at få drænene lagt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce