Svar: Vores søn skriger voldsomt

---

Kære Mor og Far

Jeres dreng har en alder, hvor han gerne vil mange ting. Han er og bliver mere og mere bevidst og viser også mere og mere egen vilje. Det er helt naturligt at han viser mere og mere temperament og man kan godt opleve at børn i 9-10 måneders alderen kan have anfald af fortvivlelse og en egen vilje - der minder om en 2 årigs. De kan skrige, græde højt, smide sig på gulvet, vride kroppen fuldstændig ulykkeligt, ligesom de kan pege på noget de bare vil have og kan gå fuldstændig i selvsving over at man enten ikke vil give dem det eller måske ikke forstår, hvad det er de vil ...

Netop i denne alder, så kan man nogle gange stå som forældre og bare kigge på sit barn og tænke "hvem er dog den dreng, ham kender jeg ikke" og det kunne gode lyde som om at det er det I oplever hos jer, lige nu.

Det er naturligvis frustrerende, men det er vigtigt at I også medtænker, at jeres dreng er frustreret og at I er nødt til at møde ham, og rumme ham. At rumme betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og lave det om, men at I kan kapere det og især, at I ikke tager det personligt :)

Det er rigtig vigtigt at I ikke skælder ham ud, at I ikke ignorerer ham eller beder ham om at stoppe. Når han skriger, fordi han er frustreret, så skal I anerkende denne frustration. Han gør det jo netop som udtryk for at noget er svært. Han gør det, når der går for lang tid inden han får mad, når han kæmper for at få fat i sit legetøj og ikke kan nå det. når han keder sig, når han skal have skiftet ble og ikke vil ligge på puslebordet osv.

Nogle ting kan I planlægge jer ud af - han skal f.eks. ikke vente på maden, men først sættes ved bordet, når han skal spise. Han kan jo ikke forholde sig til tid og bliver ...

---

---

... naturligt ked af det, når han sættes ved bordet og så skal vente, ligesom han naturligt har brug for at få mad, når han er sulten. I kan evt. imødekomme ham ved at give ham lidt mad i hånden, som han så kan spise og gumle lidt af imens I får gjort resten af maden klar.

Når han skal skiftes og ikke vil ligge på puslebordet, så brug buksebleer og lad ham stå op, når bleen skal af og på. Når han ikke kan nå sit legetøj, så hjælp ham med at finde ud af at komme derhen. Lige nu frustreres han af, at han kæmper for at nå det, men ofte får sig skubbe baglæns og dermed længere væk, eller strækker sig, falder og slår sig - han har brug for at I en gang imellem hjælper ham med at blive mobiliseret derhed, han har andre gange brug for at I giver ham det han ikke kan nå.

Prøv at forestille dig at du ikke kunne gå, at du ikke kunne hente det du gerne ville - hvor meget hjælp ville du bede om og hvor meget ville du orke at kæmpe selv, hvor frustreret ville du blive? Og hvor glad ville du være, hvis nogen gad hjælpe dig - også uden at du skreg på hjælp? :)

---

---

Det er rigtig svært at være jeres dreng i øjeblikket for der er så meget han vil og så meget han forstår og stadig også rigtig mange gange, hvor han ikke kan, hvor han kommer til kort og naturligt bliver ked af det, frustreret, vred og derfor skriger.

Udover at hjælpe ham, guide og støtte ham, så er det også en rigtig god idé at motivere ham til at bruge andre lyde. F.eks. sige "sikke du kan skrige - kan du også sige pprr-pprr" eller "sikke nogle høje lyde, skal vi prøve at synge en sang" eller lignende, så han hører at I hører ham, så I rent faktisk kommunikerer, som jo er det han gør, men så I kommunikerer på en måde og med nogle lyde, som I andre også kan holde ud :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---