Svar: Dagplejeskift - 19 mdr.
Kære Sanne
Hvad der er bedst for Marie kan kun du vurdere og der er mange faktorer som spiller ind. Jeg kan godt forstå du synes det er svært.
Måske skulle du lave en liste med fordele og ulemper ved henholdsvis den danske og den tyske dagpleje og så se hvordan listerne ender ud. At sætte tingene helt konkret op mod hinanden, kan nogle gange give et bedre indtryk af, hvad der er bedst.
Dagplejesystemet er naturligt lidt mere følsomt i forbindelse med sygdom, i forhold til vuggestue. Man kan sige at bliver dagplejer syg, så skal børnene jo til gæstedagplejer i stedet og i DK vil det naturligt være en dagplejer, som børnene normalt møder i legestuen. I en vuggestue, kan børnene møde ind samme sted, uanset om pædagogen er rask eller syg.
Tilgengæld kan fleksibiliteten måske være større i dagpleje, fordi man er hjemme privat. Her tænker jeg f.eks. på det med at sove ude i barnevogn eller inde i en gæsteseng. Det ville undre mig meget, om ikke den danske dagplejer ville lade jeres datter sove inde som hun er vant til, hvis det med barnevognen bare ikke virker. Det kan også være at dagplejer lærer jeres datter at sove ude - vi går jo sommeren og den lyse tid i møde, så det bliver på den måde også lettere at lære hende at sove ude :)
Med hensyn til sproget, så vil jeg gå ud fra at man, når man bor i grænselandet, og det uanset om det er på den danske eller tyske side, vil kunne begge sprog. Derfor kunne jeg ikke forestille mig at sproget ville blive et problem. Du plejer jo også at tale dansk til din datter, selvom hun blander sprogene når hun taler til dig, så hun kender det danske og dagplejer vil jo tale ...
... ligesom mor plejer ... Det vigtigste for Marie må være at hun føler sig forstået og mødt, når hun taler, så hun har lyst til fortsat at tale og kommunikere :)
Ulempen ved at skulle starte i en dansk dagpleje kan være at hun jo skal bruge tid på at omstille sig. Det vil være nye børn, nye voksne, nye rutiner, regler, lyde osv. og det skal hun naturligvis lige vænne sig til. Måske går det super godt, måske bliver det hårdt for hende at skifte - det kan du ikke vide, før hun starter. Usikkerheden er jo altid, man ved hvad man har, men ikke hvad man får - det oplever man først, når man står midt i det ... :)
En af fordelene ved at skulle starte i dansk dagpleje, er måske at det danske sprog bliver styrket. Så hun bliver mere tosproglig og taler begge sprog lige godt. Udover færre børn i gruppen, opdragelse efter dansk mentalitet osv. som jo tiltaler dig :)
At hun skal skifte til børnehave om 1 år ... det vil hun jo skulle under alle omstændigheder og man skal naturligvis overveje om det er værd at give et skift nu for så at lade hende skifte igen. Modsat, så kan det at hun skifter til dansk dagplejer og får styrket sit danske sprog, måske netop styrke hende i forhold til at det jo også er en dansk børnehave hun skal i ...
I har allerede taget en beslutning om at hun skal flytte. I har ansøgt og fået en plads fra 1. maj og det lyder som et dejligt sted, hun skal være. Jeg synes umiddelbart at I skal holde fast i den beslutning, for der må være god grund til at I har valgt at søge noget andet og fra start ment at det ville være bedre.
Lidt tanker fra mig, håber du kan bruge det lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder








