Svar: Forældresamarbejde

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din beskrivelse, en historie som sikkert godt kunne have trukket overskrifter i den danske dagspresse ... Vi to kan naturligvis godt være fuldstændig enige om, at det under ingen omstændigheder er i orden at true børn med, at deres forældre ikke henter dem igen, hvis ikke de makker ret og gør som lederen siger. Det er uacceptabelt!

Og som mor ville jeg naturligvis være meget bekymret for, om ikke det er udtryk for et menneskesyn der ligger meget langt væk fra det jeg som mor selv havde - præcis som du også tænker.

Det gode ved historien du fortæller er, at din datter for det første fortæller dig hvad der er sket. Og det er rigtig vigtigt at du anerkender dette og roser hende for at fortælle sandheden, fortælle det hun har oplevet. Selvom en historie kan have flere sider, så er det vigtigt at hun føler, at du lytter, forstår og tror på det hun fortæller. Det er alfa omega i forhold til at hun også senere hen i livet kommer og fortæller dig, når noget er galt. Det kan være verbale ting hun har fået at vide, det kan også være andre former for overgreb, som hun naturligt skal kunne komme og fortælle hjemme - også selvom hun er truet til at tie stille.

Det næste positive er at pædagogmedhjælperen har et andet menneskesyn og godt ved at det lederen har sagt er forkert og grænseoverskridende. Det er jo derfor hun efterfølgende forsøger at trøste og berolige og betrygge jeres datter i, at naturligvis kommer mor igen. Og det lyder som om at hun tager sig af jeres datter, så der er i hvert fald en voksen, som hun kan søge, når hun har brug for det.

Jeg tror umiddelbart ikke at I kunne have handlet anderledes end I har gjort. Og som situationen har været, er det helt rigtigt, at du har kontaktet lederen og spørgsmålet er om sagen er talt færdig, eller om I ikke skulle sætte jer ned og tale tingene igennem. Jeg synes det er vigtigt i sådanne situationer at mødes personligt og se hinanden i øjnene, - visse ting kræver at man mødes og kan ikke klares over sms eller mail.

Det vil være relevant at tale om hvorvidt der er nogle nedskrevne værdier for institutionen. Der må være en virksomhedsplan, hvori der også står hvordan man ...

---

---

... møder det enkelte barn, aktiverer børnene, anerkender dem osv. Ellers så er det måske noget du kunne foreslå blev lavet, med udgangspunkt i at der jo er mange kulturer samlet og at det derfor er vigtigt at vide hvad den fælles basis er. For naturligvis kan man ikke tage hensyn til alle de lande som børnenes forældre kommer fra, men man må kunne give et bud på, hvad det er man tilbyder i lige netop den institution.

Det er noget vrøvl at man som leder eller voksen kan tillade sig at true børn, fordi de i bunden af deres hjerte ved, at de er elsket af deres forældre. Det er jo i princippet det hun siger og det er ikke i orden og det har ikke noget med omvendt psykologi at gøre - hun truer hende og det er ikke okay!

Man skal gå på kompromis der, hvor man oplever at ens barn trives med de regler der er og den anderledes måde at gøre tingene på. Vi gør ting forskelligt, kulturer er meget forskellige og det er helt fint, at de i institutionen, i skolen osv. har andre regler og gør ting på en anden måde, end vi gør derhjemme. Det er også helt fint, at man ikke kan tage samme individuelle hensyn i institutioner, som man vil kunne hjemme. Og man er derfor nødt til at acceptere at i institutionerne foregår tingene nogle gange på en anden måde end hjemme - og det er okay.

---

---

MEN, der hvor ens barn tydeligt mistrives eller udsættes for en behandling, som er grænseoverskridende. Der hvor reglerne bliver ødelæggende for børnene, hvor de tydeligt mistrives - her er man nødt til at sige fra på sit barn vegne. Børn kan ikke selv sige fra og her er vi nødt til at være barnets advokat, barnets talerør og hjælpe med at få sagt, når tingene ikke er acceptable. Det tror jeg vi er meget enige om :)

Og så skal man naturligvis overveje, hvorvidt der er tale om enkeltstående tilfælde og hvordan der reageres når man forsøger at indgå dialog omkring disse ting. Man skal vurdere, hvor langt man vil gå og hvad det betyder for ens barn, hvis man går videre med en sag, og i sidste ende naturligvis vurdere, om det sted er det rette sted for ens barn at være. Der er rigtig mange overvejelser og jeg håber at lidt af mine tanker kan hjælpe videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---