Svar: Nedtrapning af amning?
Kære Annemarie
Din dreng har en alder nu, hvor der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham. Han er igang med separationsfasen, hvilket betyder, at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og at han ikke er forladt, samtidig med at han nu er begyndt at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Han kryber over gulvet, begynder nu at kravle og det betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen og natten viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når de er vågne og når de sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Hans øgede mentale udvikling, drømme aktivitet - alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme, hans motoriske øgede selvstændighed osv. gør at han naturligt søger brystet mere i denne periode. Det er derfor helt naturligt at børn netop i 7-10 måneders alderen begynder at øge deres mælkebehov. Ikke fordi de har behov for den ekstra mælk, men fordi brystet giver dem nærhed og tryghed.
Men det er samtidig vigtigt at holde amningerne lidt nede, og forsøge at sætte noget andet i stedet, så han ikke pludselig begynder at indtage mere mælk end rigtig mad. Netop fordi han jo også har en alder nu, hvor han har brug for meget mere rigtig mad og ...
... mindre mælk ....
Det første du skal gøre er derfor at sikre dig, at han får mad og væske nok dagen igennem og netop fordi han har så travlt med at opleve verden, vil spise selv osv. så får han måske ikke helt mad og drikke nok i løbet af dagen og det er naturligt at han så søger brystet ekstra om natten. Så prøv om du kan få lidt ekstra i ham i dagtimerne og om aftenen så kan du med bedre samvittighed springe amningerne om natten over og prøve at give ham fysisk kontakt på anden vis.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre evt. i mors seng
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her 1 time - vil formode at han begynder at sove kortere, fordi han ikke længere ammes inden putning.
Frokost ca 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, rognguf, tun. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30 og sover her 1½-2 timer, på den måde sover han samlet som nu, men middagsluren bliver den længste lur...
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, banan, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, lasagne, fiskefilet osv. Der skal være mos og mad i stykker, sovs.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Flaske eller amning og puttes 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Du er altså nødt til at ændre lidt på dagsrytmen og indføre flere måltider og mere varieret mad. Mad der stimulerer din dreng både fysisk og mentalt og giver ham større mæthed og ro. Derudover bør du ikke amme mere end ca 3 gange i døgnet (4 gange dagligt kan accepteres en overgang, men det er vigtigt at du igen kommer væk fra den hyppige amning).
Prøv om du kan give ham trygheden og nærheden ved kærtegn og din varme og ro - uden at give ham brystet :)
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








