Brev:
Nedtrapning af amning?

Kære Helen,
Tak for alle dine gode råd. De har virkelig hjulpet os mange gange.
Jeg bliver nødt til at høre dig om vores lille søn på nu 8 mdr. Han er en stor og glad dreng på 9,1 kg og 76 cm. Han er godt på vej til at kunne kravle og er super hurtig til det hele.
Han har altid været meget glad for mad. Både amning og grød. Men nu virker det som om, at han foretrækker amning og er begyndt at være mere urolig om natten og kræve flere natamninger. Han spiser mindre og mindre om dagen og det eneste, han vil have er brystet.
Jeg vil derfor høre dig, om det kan skyldes at han spiser sig mæt i mælk og jeg måske derfor skal trappe ned? Kan du evt hjælpe med en dag-kost-plan?
Vores dag er lige nu sådan:
kl.06 Vågner og står op
kl.07 (ca) Havregrød, vand i kop. (tilbyder ca 1 dl men spiser kun ca 1/2)
kl.08.30 Ammes og ...
... lur på ca 2 timer
kl.10.30 Vågner
kl.11.30 Frokost, grønsagsgrød med forsk.kød, bondebrød med leverpostej og evt. æg. Vand af kop. (spiser kun få bider af det hele og vil - men kan ikke - spise selv)
kl.13.30 Ammes og lur på 30 min - 1,5 time
kl.15 Snacks i form af frugt, kiks eller andet
kl.17.30 Aftensmad - grød eller hvad vi spiser
kl.19 ca.150 ml vælling plus amning
kl.22 vågner og ammes
kl.01 ammes
kl.04 ammes
Natamningerne variere i antal og jeg prøver så vidt muligt kun at give sutten men det har ikke været nok de sidste par uger. Vi var nede på 1 amning om natten men nu har det taget til.
Jeg håber, du har nogle råd til, hvad jeg kan gøre, fordi det er frustrerende, at han helt nægter at spise rigtig mad. Jeg starter først arbejde om 2,5 mdr, så det haster ikke med et helt ammestop.
Mange hilsner fra
Annemarie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









