Brev:
Tilstrækkelig mængde mælk?

Hej Helen.
Et indlæg om den evige overvejelse, når man ammer og ikke kan holde øje med mængderne… Får mit barn mælk nok i forhold til hans alderssvarende behov?
Jeg har i de første 4 måneder af min søns liv ammet ham ud fra princippet om mælk ved opvågning og så et tilbud om det andet bryst inden putning, hvilket er endt med ca. 10 amninger i døgnet. Min søn er nu 6 måneder og en uge, og jeg er nu nede på at lægge ham til ca. 5 gange i døgnet i takt med, at skemaden er blevet mere og mere optrappet. Han bliver således ammet, når han vågner om morgenen, inden middagsluren, om eftermiddagen, inden han lægges til natten, og én gang i løbet af natten. Han får derudover 3 skemåltider i form af morgengrød, frokost + aftensmad og spiser ca. 1-2,5 dl. pr. måltid + et lille mellemmåltid af frugtmos med jerntilskud om eftermiddagen. Han får ca. 100-150 ml. mme om dagen, når der er behov for at blande det i grød, øllebrød, kartoffelmos o.lign. for at få den rette konsistens.
På den ene side er han en stor og sulten dreng, der vejer 10-11 kg. (vejede 3900 gram ved fødslen), så det virker bestemt ikke som om, at han mangler noget :o) Han sover helt ok – ca. 3,5 time om dagen fordelt på 3 lure og ca. 10 timer om natten, hvor han typisk tager et stræk på 5-7 timer uden mad. Når han er vågen, virker han glad og veltilpas – han er meget nysgerrig, pludrer og hviner og elsker at tumle og bruge sig selv. Der er stort set tis i hver ble, der skiftes (pusler ham ca. hver 2.-3. time i løbet af dagen), og han har afføring 1-3 gange om dagen (hans afføring har ændret meget karakter efter skemaden og er blevet meget fastere men uden at være decideret hård).
På den anden side afviser han godt nok ikke brystet decideret, men han spiser ofte mindre og har mindre interesse (på nær ved natamningen og nogle gange også den, når han vågner, ...
... alt afhængigt af hvornår han har fået mælk i løbet af natten). I en periode har han oftest spist fra begge bryster, når han blev lagt til – nu er det ofte kun det ene. Han spiser kun i ca. 3 minutter (dog med svedperler på næsen nogle gange – så måske er han bare en hurtigspiser).
Om eftermiddagen ved hans mellemmåltid virker det som om, at han i virkeligheden godt kan spise mere, men når jeg så lægger ham til brystet, spiser han på samme måde, som han plejer. Jeg kan mærke, at min mælkeproduktion er gået meget ned i takt med optrapningen af skemad. Mit bryst er ret blødt selv efter 5-7 timer. Det virker desuden som om, at han tisser mindre end før hen (der er typisk tunge tissebleer efter natten og hen over formiddagen, men de bliver lettere og lettere ud på eftermiddagen/aftenen). Tidligere strintede han desuden rigtig tit, hvis han fik lov at ligge et stykke tid på puslebordet uden ble på. Det sker ikke særlig tit længere (kun om morgenen).
Tror du, at han får den mælk, som han har brug for? Skal vi evt. reducere lidt i madmængderne, så vi er sikre på, at han får mælk nok? Eller lave om på rytmen, så han i sine vågne perioder tilbydes bryst først og derefter skemad på et tidspunkt? Jeg synes dog ikke, at det umiddelbart virker som om, at det har den store sammenhæng – nogle gange kan han spise godt fra begge bryster efter at have fået skemad tre kvarter tidligere. Andre gange dier han kun kortvarigt på det ene bryst, selvom det er længere tid siden, eller han ikke har spist så meget skemad.
Kan min mælkeproduktion gå for meget ned, eller skal jeg stole på, at den nok skal regulere sig i forhold til hans behov? Kan jeg regne med, at han vil melde sig oftere af sig selv (fx om natten), hvis der er et mælkebehov, han ikke får dækket?
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Mange hilsener,
Den bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









