Svar: Opmærksomhedskrævende

---

Kære Maiken

Tak for din dejlige beskrivelse af din lille pige - hende kan jeg godt genkende og som udgangspunkt skal du glæde dig over det selvværd hun har. For hun lyder til at have en stor ro i sig selv og derfor netop tør vise hvem hun er - og naturligt også går ud fra at alle synes hun er dejlig ...

Problemet er, at det synes alle jo ikke, men det er jo en balance mellem at styrke hendes følelse af at være noget særligt og også samtidig lære hende at dæmpe sig, når det er nødvendigt. Og den balance er svær at finde.

Jeg synes som udgangspunkt at det lyder som om at I gør det rigtig godt. I vælger jeres kampe og er bevidste om hvad krav i sætter og hvad regler I vil have. Super! I elsker også jeres datter højt og vil hende det bedste, det er jeg slet ikke i tvivl om, og det er hun heller ikke :)

De fleste voksne vil ikke rette på andres børn, derfor vil din bror ikke irettesætte din datter - det er din opgave. Så når du kan mærke, at han synes hun fylder for meget, så er du nødt til at stoppe hende. Det betyder at når han sidder og taler eller er igang med noget andet, og hun afbryder med en tegning eller lignende og du kan mærke at han bliver irriteret og afviser hende (hvilket hun jo måske også fornemmer, men ikke forstår), så er du nødt til at gribe ind og 'sikre dem begge'. Her er du nødt til at sige til din datter "morbror xx sider og taler, så han er ikke interesseret i at se tegninger nu" eller lignende, så du både får hende væk fra ham, og også for hende lært, at det er ikke alle, som er interesseret i det hun synes er interessant. Du skal se det som noget lærerigt for hende, give hende en forklaring som hun kan forholde sig til og lære af.

Episoden, hvor din datter går fra skød til skød på gæsterne - tja, det er straks sværere. For nogle synes jo det er sjovt, sød og rart, andre synes det er irriterende. Derfor er det fint at du et eller andet sted som det første forsøger at vejre stemningen, hvad synes folk. Du forsøgte at stoppe din datter, men et par stykker sagde "det gør ikke noget" og så fik hun lov. Som du skriver, er det jo den nærmeste familie og forståelse derfor også større.

Men samtidig skal hun jo også lære visse regler og hvis hun får lov til at hoppe fra skød til skød den ene gang og ikke må næste gang, så er det jo et problem. For din datter forstår ikke hvorfor der er forskel og hvis I var til en fest, hvor alle var klædt om i fint tøj, hvor maden blev serveret og hvor det må forventes at holde en vis bordskik, så dur det jo ...

---

---

... ikke at lillepigen hopper rundt fra skød til skød. Det ville en del i hvert fald føle generende ...

Opdragelse handler helt overordnet om, at andre skal kunne holde vores børn ud. Andre skal synes det er rart at være sammen med dem og andre skal synes at det er hyggeligt.

Så et eller andet sted, så tænker jeg, at du er nødt til også at lære din datter lidt bordskik og f.eks. sige "du skal sætte dig her, når vi spiser", så hun sidder på sin høje stol. Hvis hun ikke kan spise mere og I sidder og snakker, så kan hun komme ned og lege. Hvis hun vil op og sidde på skødet, så må du holde øje med om vedkommende er færdig med at spise og synes at det er okay. Det vil ofte være rigtig dejligt både for barnet og for f.eks. bedsteforældrene, at barnet kommer hen og sidder lidt på skødet i forbindelse med middagen. Det er hyggeligt, de har kontakt og nærhed og samtidig lærer barnet også at sidde lidt længere tid ved bordet.

---

---

Din datter må altså gerne sidde på skødet hos nogle af gæsterne, hvis begge parter synes det er sjovt, men hvis farmor ikke er færdig med at spise - så må du stoppe din datter, sige "farmor spiser, du kan sidde hos farmor, når hun er færdig med at spise", så hører både din datter og farmor hvordan reglerne er - farmor kan få lov at få sin mad, lillepigen lærer at hun lige skal vente, og farmor kan så invitere hende over, når hun er klar og har lyst til at have hende på skødet. Det signalerer også noget helt andet at farmor siger "så nu er jeg færdig med at spise, kommer du ikke over og sidder lidt hos mig" - end at det er jeres datter, der hopper rundt, som hun nu synes, uden egentligt formål ...

Er I til en større fest, en rund fødselsdag eller lignende, så skal hun på samme måde lære, at det ikke er hende der er i fokus. Og det er vigtigt at du her, prøver at 'dæmpe hende lidt ned'. Hvis hun laver "se mig - se mig", så ville jeg personligt tage min datter væk fra bordet og gå ud i et tilstødende lokale og tale med hende om hvordan reglerne er. At hun gerne må være der, at det er rigtig dejligt at hun er glad og gerne vil vise, at hun kan slå koldbøtter osv. men nu er det altså mormor der har fødselsdag og det er mormors fest og ikke hendes. Derfor er det vigtigt at hun lader mormor være midtpunkt.

Du må altså hen af vejen, også i takt med at hun bliver ældre og kan forstå flere ting, lærer hende lidt om de spilleregler der er, for at være socialt sammen med andre mennesker.

Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---