Svar: Hvordan takler jeg trodsighed?

---

Kære Maja

Tak for dit brev og velkommen til :) Det er en meget fin problematik du beskriver.

Børns handlinger afspejler som oftest et eller andet ønske, noget de vil eller ikke vil og derfor er det interessant at finde ud af, hvorfor din dreng reagerer som han gør - hvad er det han vil kommunikere med sine handlinger, hvad er det han prøver at fortælle dig, når han ikke hører efter, gør det modsatte af hvad du beder ham om eller svarer igen ...

Børn bruger deres forældre som rollemodeller og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om din dreng et eller andet sted gør det han gør, fordi det er sådan du gør?

Du skriver at du om morgenen siger "skat, du skal lige gå ud og tage dine støvler og jakke på, for vi skal afsted nu". Han svarer "det kan jeg ikke, du skal gøre det". Din reaktion på dette er "jo skat det kan du godt, du er jo en stor dreng" og så bliver I uvenner. Du skælder ud og han græder. I princippet, hvis man ser det helt objektivt - så svarer du igen. Når han siger "nej, det vil jeg ikke", så siger du "jo du skal", du gør altså det modsatte af hvad han egentlig beder om - som er "du skal hjælpe mig mor".

Jeg ved godt at dette kun er ét enkelt eksempel, men i princippet hører du jo ikke efter hvad han siger, du hjælper ham ikke selvom han beder dig om det, du holder fast i at han skal gøre som du siger, fordi du siger, at det er han stor nok til. Det han gør overfor dig, er faktisk det samme - når du beder ham om noget, så gør han ikke hvad du siger og han holder fast i at han er sin egen og du bestemmer ikke over ham.

Jeg bliver derfor nødt til at sige til dig, at du måske skal prøve at se på dig selv og hvordan du reagerer og er overfor ham, for måske er du selv nødt til at ændre på nogle ting, før du kan forvente at han ændrer sig ...

Jeg vil foreslå dig at I sætter jer ned og taler om at I begge ikke trives som det er nu og at du derfor gerne vil lave en aftale med ham. Det er rigtig vigtigt at han får en fornemmelse af at hans mening også tæller, at det faktisk har værdi for dig, at han har en mening og at han giver udtryk for dette.

Det vil også være rigtig godt at give ham små opgaver hjemme, at du lader ham være med til at tage stilling og at du fortæller ham, hvor dejligt det er, at han er blevet så stor nu, at han kan dette og at du sætter pris på det og især på ...

---

---

... ham. Det at have små opgaver, vil gøre at han føler sig betydningsfuld og føler at han har en værdi i jeres familie.

Du skal også prøve at medtænke om du glemmer at fortælle, hvad det er du gerne vil have ham til at hjælpe med, hvad du egentlig forventer af ham. Tit er vi rigtig gode til at fortælle børn alt det de gør forkert - vi er rigtig gode til at skælde ud, men det er utrolig vigtigt at din dreng også ved, hvad du gerne vil have og hvad der betyder noget for dig - hvad der gør dig glad.

Han er ganske givet ikke i tvivl om hvad der gør dig sur, men fortæl ham også når han gør noget, som du bliver rigtig glad for, noget som betyder noget og har værdi for dig. Som udgangspunkt vil børn jo gerne gøre deres forældre stolte og glade, men de skal vide, hvad de skal gøre ...

Det vil derfor være rigtig godt, hvis du øver dig på, også at sætte ord på, når din dreng gør noget som du synes er dejligt, når I har det rart. Så han også hører, hvad det er du rigtig godt kan lide, og især kan lide ved ham. Og så skal du også tale med ham om, hvad der gør ham glad og hvad der gør ham ked af det, vred og frustreret.

---

---

For jeres aftaler skal gå begge veje, det er som sagt vigtigt at I har regler for hinanden og du skal lytte til ham og virkelig anerkende de følelser han giver udtryk for. Det kan godt være at han siger, at du skælder for meget ud, eller stiller for mange krav - og du synes ikke det er rigtigt. Men det er vigtigt at du her anerkender og lytter til at det er sådan han har det og så også prøver at lave dette om og taler med ham om, hvordan I så kan finde løsninger på dette.

Måske giver han udtryk for at han gerne vil have mere tid og opmærksomhed fra dig, at han savner at I sidder og læser bøger eller spiller spil. At han savner at I tager i skoven, eller på legepladsen eller andet. Det er her rigtig vigtigt, så at tale med ham om at det vil du også rigtig gerne og så sammen finde en fælles løsning - en løsning som jo så netop går på, at hvis I hjælper hinanden med at få gjort ting i hverdagen, så har I også tid til at gøre disse ting.

Nogle gange er løsningen måske netop at han selv tager sit tøj på hurtigt fordi I så har tid til at læse en bog bagefter. Andre gange synes han måske netop at det er dejligt, hvis du gider hjælpe ham med det, også selvom han godt kan selv :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---