Svar: En frustreret nybagt storebror

---

Kære Trine

Som du skriver, så har det været en kæmpe omvæltning for Emil, ikke bare er han blevet storebror, han har også skulle vænne sig til at I nu bor sammen alle fire og så er han også startet i børnehave med de ekstra krav og udfordringer det nu stiller. Der er nok at skulle kapere, når man kun er knap 4 år :)

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst over at I måske synes bedre om lillebror end om Emil, en angst for ikke at betyde så meget for jer som før.

Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at I giver Emil mulighed for at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser I tror han nogle gange går rundt med, så han hører at I forstår ham.

Man sammenligner det med hvis din mand havde en anden kvinde i sit liv, som skulle bo hos jer. Tænk hvis han kom hjem med en ny kvinde, en ekstra kvinde og sagde "Er hun ikke sød", "Hvor er hun bare dejlig" og samtidig sad og kælede og nussede med hende i sofaen og alle som kom på besøg sagde "nej hvor er hun dejlig" og til dig sagde de "Er du ikke glad?", "hvor må du være stolt", "se hvor hun smiler til dig" ... Hvordan ville du have det?

Det er lidt de samme følelser som Emil har lige nu, fordi I har bragt en lillebror hjem. Bastian er en rival, han er en konkurrent til jeres kærlighed og Emil reagerer fordi han:

- føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne

- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Det er meget vigtigt at tage søskendejalousi alvorligt, for det er helt reelle og meget stærke følelser der dukker op og det er vigtigt at I forstår dette og anerkender at han har det, som han har det. Derfor er det også vigtigt at I en gang imellem sætter ord på og legaliserer at det er svært "jeg kan godt forstå du synes lillebror er irriterende" eller lignende, så han også hører at det er okay, at have det sådan.

Det betyder naturligvis ikke, at han skal have lov til at gøre lillebror ondt, for det skal han ikke og det er her vigtigt at markerer, at her går han over stregen. At sende ham i seng, er en mulighed og at true ham en anden - måske ikke lige den bedste løsning, trods alt, men jeg forstår godt at I kommer derud, hvor det kan føles nødvendigt ...

Når han ikke vil holdes om og kærtegnes og du tydeligt fornemmer at han har brug for det - så vil det være rigtig godt at bruge humor. Fange ham, kilde ham "skal du være fræk, din lille bøllespire, her i huset kiiiillder vi de frække børn" eller lignende, så han virkelig mærker dig og får din fysiske kontakt og nærhed.

Når han direkte går hen og gøre noget, som han ikke må gøre, så ...

---

---

... skal I tage ham i hånden, så han mærker jeres kontakt. Han behøver ikke kigge på jer, I skal ikke sige f.eks. "se på mig, når jeg taler til dig", for det vil han ikke bryde sig om og det vil være meget ubehageligt. Han vil godt kunne høre, hvad du siger, selvom du ikke kræver at han ser på dig. Sig så stille og roligt, "nej Emil", "stop Emil" og/eller forklar ham kort, "jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker", så han får en forklaring og du må her også gerne flytte ham.

Hvis Emil er for voldsom i sin lege med lillebror, så skal han naturligvis have at vide, at den form for leg, kan lillebror ikke tåle. Hvis I observerer at han bevidst er ond ved sin lillebror, så kan det være nødvendigt at give ham en time-out. Det er således okay at bruge time-out, hvis du er helt sikker på at Emil slår sin lillebror, fordi det skal gøre ondt på ham og hvis han i forvejen er advaret om, at han er på gale veje. Men det er et spørgsmål om at vurdere, om han laver unoder fordi han savner opmærksomhed eller han gør det, fordi han bevidst vil gøre den lille ondt (jalousien kammer over) - er der tale om at få opmærksomhed, så tackles det bedst med en kildetur, brydekamp, fangeleg osv. ...

At give barnet en time-out er ikke det samme som at flytte barnet. Du må gerne flytte ham, hvis han er igang med noget som han ikke må, det hjælper ham til at forstå at du ikke vil have han gør det (f.eks. flytte ham væk fra sofaen), med en time-out, flyttes han til værelset. Tommelfingerreglen er, at barnet kun bør være på værelset i det antal minutter der svarer til barnets alder. Det vil sige, at han kan være på værelset i 3½ minut. Samtidig anbefales det, at være uden for døren, evt. sætte sig på en stol der og bare vente. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

---

---

Når de 3½ minut er gået, så går du ind til ham, taler med ham om hvad der er sket, vurderer om han har brug for atter at være lidt alene, går kortvarigt ud og derefter ind igen. Han skulle gerne kunne komme på dit skød, falde til ro, mærke at du stadig er der for ham, og I skal så stille og roligt tale om hvad der skete og hvorfor han blev sendt på værelset.

En anden løsning som også kan være god at benytte sig af, er at flytte sig selv. Emil kan godt blive så frustreret og gal, at I kan være nødt til at fjerne jer selv, modsat at sende ham væk. Her kan man sige "jeg går lige ud i køkkenet lidt, ellers kan jeg mærke at jeg bliver meget sur på dig" eller lignende og så gå. Det kan også være at man vælger "Jeg vil rigtigt gerne tale med dig og når du har lyst til at tale med mig, så kom ud i køkkenet til mig".

Denne metode afhænger helt at situationen og hvad der egentlig sker. Børn i Emils alder har generelt meget bedre af at man lytter til dem og den frustration de oplever og forsøger at sætte ord på, så de føler sig forstået.

Jeg håber at ovenstående giver lidt at arbejde videre med, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---