Brev:

Magtkampe

Hej Helen

Jeg skriver til dig for jeg har brug for råd og vejledning omkring min søn på 5 ½ år. Her på den seneste tid har min søns adfærd ændret sig.

Jeg vil dog lige starte med at skrive, at han er en rigtig dejlig og charmerende dreng, men har tendens til opføre sig på uhensigtsmæssige måder.

Her på det sidste har der været mange magtkampe derhjemme mellem min søn og jeg. Hvis jeg beder ham om noget, og han så protestere, og jeg så insistere, så svarer han altid med, at jeg ikke bestemmer og ham. Han mener, at han bestemmer over sig selv!

I børnehaven er det det samme han prøver grænser af og vil ikke høre efter de voksne.

Jeg snakker selvfølgelig med ham om de ting han gør i børnehaven og derhjemme. I den forbindelse fortalte han mig, at han opfører sig uhøfligt eller siger noget grimt med vilje for at få de andre drenge til at grine. Jeg forstår bare ikke hvorfor han gør det, for han er en "populær" dreng i børnehaven og har altid nogen at lege med. Jeg har snakket med ham omkring det at få de andre til at grine, men forgæves, jeg kan ikke komme nogen vegne med ham. Jeg har nævnt det overfor pædagogerne også.

Han har den tanke, at man ikke er ”sej”, hvis man opfører sig ordentligt, taler pænt og viser følelser. Han er en genert dreng og jeg tænker, at han sommetider gemmer den generthed bag sin dårlige opførsel, f.eks. i stedet for, at sige nej tak, siger han neeeeeeej på en ubehøvlet måde. Han går meget op i hvad han siger eller gør, for hvad nu hvis de andre griner af mig?!

Jeg fik for nyligt at vide i børnehaven, at han sammen ...

... med nogle andre børn smider legetøj i toilettet. Han er jo ikke den nye i børnehaven der skal afprøve grænser, han er jo rimelig bevidst om det han gør. Da vi snakkede om det han havde lavede begyndte han at græde over at han ikke måtte gøre det for han synes det er sjovt at smide legetøj i toilettet og uden at pædagogerne opdager det.

Jeg har forsøgt på alle mulige måder at snakke med ham om det at være genert, om at man skal snakke med andre pænt for, at de skal svare pænt, at toilettet er noget man tisser i osv.

Sommetider svarer han tilbage og er flabet hvis jeg skælder ud og andre gange tager han det alvorligt og vi laver aftaler osv.

Jeg er rigtig frustreret og ked af det for jeg føler, at jeg er ved at miste overblikket. Han skal i skole efter sommerferien og jeg er bange for, at det der går den forkerte retning og han bliver klassens klovn. Jeg ønsker, at han formår at begå sig i sociale relationer, hvor han viser hvem han "virkelig" er.

Når han er i børnehave er han ikke vild med at spørge en pædagog fx om hun gider læse en bog med ham, for han har den tanke, at de ikke gider.

Hvis han f.eks. udtaler et ord på en sjov måde, og jeg smiler/griner kærligt af det så kan han godt blive ked af det. Jeg får helt vildt dårlig samvittighed og er bange for at såre ham.

Jeg prøver at give ham mere opmærksomhed i tilfælde af, at det er det der er problemet. Vi bruger en del tid sammen, læser bøger, maler, bager, leger og skriver bogstaver, som han interesserer sig for meget lige for tiden.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

De bedste hilsner herfra

Læs Helens svar »

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her

Viden om børn: