Svar: Temper tantrums eller lille Nero?
Kære udkørte mor
Det er så hårdt - jeg forstår det godt - men du klarer det faktisk rigtig fint :) Og du har ret i at, det er svært at tyde hvilken "type anfald" din datter får ... mit umiddelbare bud er dog temper tantrums, fordi lille neroanfald ofte først kommer når børn er omkring 5 år gamle og ældre.
Hvor om alting er, så handler det meget om på den ene side at anerkende, lytte og rumme - men på den anden side også sætte nogle grænser og faktisk nogle gange også bede hende om at stoppe. Det er meget fint at du som udgangspunkt starter med at sætte ord på, fortæller at I godt ved at det er irriterende, godt forstår at hun ikke vil osv. men at hun er nødt til det. Men nogle gange når hun skriger, sparker, hyler og ikke vil sætte sig ned i f.eks. sin autostol eller lignende, så bliver I også nødt til at sige "stop så!", så hun også fornemmer at hun overskrider en grænse. For lige nu lyder det som om at hun næsten går i selvsving og også er nødt til at mærke at hun skal stoppe, for at kunne stoppe .. håber du forstår hvad jeg mener.
Det er altså nogle gange også et spørgsmål om at få sagt til hende, at det er okay at hun græder, det er helt okay at verden ramler og at hun har det svært og reagerer - men nu skal hun så også stoppe igen, for så er det heller ikke værre. Det er altså nogle gange nødvendigt, at man som forældre også hjælper barnet med at mærke, at verden er ikke gået helt til i kaos, der er stadig samling på visse ting og nu skal man lige finde samling på sig selv... håber du kan følge mig :)
Det er fint at forberede hende "du skal op af badet om 5 minutter", men det er vigtigt også at holde fast i dette "nu er de 5 minutter gået, nu skal du op" og ikke sige "så svømmer anden lige en sidste tur", "så kan du lige ..." - nej, hun har fået at vide, at badet er slut om 5 minutter og så er det slut. Hvis der skal være et alternativ, så kan det være at få lov til at sidde i karret imens vandet løber ud, fordi du efter 5 minutter fjerner bundproppen :)
Og ja, så vil hun skrige og hyle, blive meget sur på dig, vred og frustreret, gal og det er okay. Dette må du så rumme. Find et håndklæde frem, som hun kan tage om sig og tørre sig, find også undertøj og lignende frem til hende, så hun har det hos sig og selv kan forsøge at tage det på - men lad hende også være lidt alene. Accepter at hun ikke vil have at du er der, accepter at hun har brug for lidt tid for sig selv. Sig f.eks. "jeg kan mærke at du har brug for at være lidt alene, det er fint", "jeg vil gerne hjælpe, så kald på mig, ...
... hvis jeg skal hjælpe dig", "dit håndklæde og tøj er her, jeg går lige i køkkenet lidt, og så kommer jeg igen".
Det samme gælder, når hun skal i seng og er dybt frustreret over at skulle sove og ikke vil ... Bevar roen, tal stille til hende, som du også gør nu. Sæt dig hos hende, læs en godnathistorie højt, - læs kun en historie eller to små, afhængig af varigheden, det skal ikke være sådan at hun kan bede om flere, og flere. Du sætter grænsen for, hvad der er acceptabelt. Sig det højt "Jeg læser de her to bøger, bagefter skal du sove", så hun ved at det er sådan reglen er.
Vis hende billeder undervejs, gør det hyggeligt, dejligt, rart og hun skal ligge i sin seng imens du læser. Eller evt. starte med at sidde på skødet ved første historie og først få næste historie, når hun ligger i sengen. Du læser ikke før hun lægger sig, det er en forudsætning at hun ligger ned og lytter stille og roligt. Du kan sige "du skal lægge dig ned, så læser jeg". Igen små regler - sådan er det nødt til at være og det er dig der sætter reglerne op for hvordan.
Når du har læst færdig, så må du vurdere om hun lige nu har brug for at du bliver der, holder i hånd og hun så trygt kan lægge sig til at sove. Eller om det vil være bedre at du går. Du bør ikke sige: "hvis du ikke lægger dig ned, så går jeg ud", for i dette ligger en trussel og det faktum at det er noget ubehageligt at du gør, det er rarere for både hende og dig, hvis du er der ...
Men i stedet kan du sige "jeg går lige ud, så kommer jeg igen". Det vil her være rigtig godt, hvis du havde noget praktisk at tage dig til - det kunne f.eks. være "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" - og så kan du hente noget rent tøj og lægge det på plads i hendes skab. Det at du har et praktisk formål med at gå frem og tilbage, fjerner det pres der ligger i "du skal sove nu", i stedet skal hun lige nu bare ligge i sengen og du er der, kommer stadig ind til hende, men sender også nogle signaler om at du har kedelige ting at lave og ikke bare venter på at hun skal sove.
Og med hensyn til problemer med hentning i vuggestuen eller tøj der skal på, hvor hun bare ikke vil og gør det modsatte af hvad I vil - så vil det nogle gange være nødvendigt at skære igennem og tage hende på skødet og give hende tøj på, eller tage hende under armen og bære hende ud af institutionen. Og så må I tage snakken om det hele, når hun bagefter er faldet til ro og vise at I ikke bærer nag.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende. Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire