Annonce

Annonce

Svar: Spisning - 6 mdr.


7. juli 2004

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria og Noah

Dejligt at du har opdaget min eksistens:o)

Det er helt rigtigt at man siger at et barn på Noahs alder bør få ca 3/4 liter mælk om dagen, men som du også selv skriver, så skal skemaden jo også til at udgøre lidt flere måltider og mælkeindholdet i skemaden tæller med.

Derudover bør du også tilbyde ham lidt mælk eller vand af kop til måltiderne. Han må gerne få små slurke sødmælk af en kop, du kan også give ham erstatning eller vand.

Der er jo altid stor forskel på hvor meget børn spiser og du må derfor se på, hvordan Noah i øvrigt trives. Som du beskriver ham lyder han til at have det rigtig godt. Hvis han også tisser godt og har afføring, så må du gå ud fra at han får hvad han har behov for.

Det kan dog godt være en god idé at indføre et tredie skemåltid. En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Flaske
Formiddag: Grød
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk
Eftermiddag: Flaske
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og evt. lidt frugtmos til dessert
Sen aften: Flaske

Du kan lave grød på mælk eller du kan som du selv ...


Annonce

... foreslår lave øllebrød og komme mælk på. Tilbyd ham mælk eller vand af kop til måltiderne. Du skal ikke presse ham til at drikke mere end han kan, det kommer der ikke noget godt ud af:o) Du må gå ud fra at han så tager hvad han har behov for.

Ønsker han lidt mælk af flaske før han skal sove i løbet af dagen, så er der ikke noget i vejen for at du slutter et skemåltid med en flaske før han bliver puttet (med den alder han har). Måske kan du på den måde også få mættet ham lidt bedre, så han bliver bedre til at sove i længere tid, men det er rigtigt som du skriver, at han jo sover hele natten og så skal man jo være glad for det. Man kan jo ofte ikke få i 'pose og sæk':o)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er fint med øllebrød og havregrød, da begge grødtyper er gode til at holde maven igang. Du kan også lave trekornsgrød (havregryn, hirseflager og rugmel). Det er en god idé så småt at introducere de lidt grovere grødtyper. Hvis han kun lige er blevet 6 mdr. så begræns dog stadig et stort indtag af hvede, da der især i hvede er meget gluten. Lidt må han dog godt få.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce