Svar: Varieret kost
Kære lillemandens mor
Det lyder som om at jeres dreng spiser rigtig sund og godt, og spiser meget fint i forhold til sin alder. Det er helt naturligt at han spiser selektivt og fravælger visse madvarer en gang imellem, og det er helt okay, at han starter med det han godt kan lide og så spiser noget af det andet efterfølgende, hvis han er mere sulten.
Det bedste I kan gøre er at lave almindelig børnevenlig mad og give jeres dreng mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er meget fint med den alder han har nu, at komme rodfrugter og andre grøntsager i kødsovs og lignende, så han på den måde får mere variation. Større børn bryder sig ofte ikke om at blive "snydt" på denne måde, men jeres dreng kan godt spise mere, ved at blande tingene sammen og det er helt okay.
Hvornår man kan forlange at et barn spiser op og spiser alt hvad der er på tallerkenen ... tja, det tror jeg ikke der findes nogle faste regler for, her er ingen fast alder. Jeg forstår godt hvad du mener med at børnene skal spise det der er øst op, før de får mere, og det er helt fint, men det er naturligvis vigtigt at det ikke bliver "magt-anvendelse".
Vi er som voksne nødt til at acceptere at der er visse fødevarer banet ikke kan lide og det er synd at tvinge barnet til at spise det. Vi voksne har jo også ting, vi ikke bryder os om og når det kommer til mad, så er det naturligt at vi aldrig laver retter, som vi ikke selv kan lide. Derfor er den mad der serveres af de voksne altid noget voksne kan lide - men børn skal have lov til at have favoritter ligesom os, og børn skal også have lov til at fravælge enkelte ting en gang imellem....
Det er også vigtigt at børn får en fornemmelse for hvornår de er mætte og hvornår de er sultne og hvis børn får at vide, at de skal spise ...
... op, så er der en risiko for at de overhører disse signaler. Så er det ikke sult eller mæthedsfornemmelsen der afgør hvor meget barnet spiser, men kravet fra forældrene.
Det er enormt vigtigt at børn nyder maden og nyder det at spise, at det er hyggeligt og forbindes med noget rart og at der ikke er tvang indeover ... Også selvom du gerne vil have at dine børn spiser så varieret som muligt.
Det er fint at tage udgangspunkt i Y-tallerkenen, det er en rigtig god idé - fordi du på den måde også får sikret børnene variation og forståelse for at et måltid består af flere slags fødevarer og hvordan maden skal sammensættes for at være sund. Men pas på med at kræve at de skal spise op og gør det også legalt at den ene ikke bryder sig om champignon og den anden ikke kan lide tomater ...
Du må tro på at din dreng har en naturlig evne til at spise, hvad han har behov for. Du må naturligvis gerne opfordre ham til at spise den mad der er på bordet, du skal sikre dig at der er mindst en ting, han kan lide og naturligt kan gå igang med at spise. Stemningen skal være rar - han spejler sig jo også i sine søskende, som tilsyneladende spiser rigtig godt, hvilket er dejligt. Han kan sagtens være med til også at dække bord og på den måde naturligt tage del i det der nu skal ske.
Du må naturligvis også gerne motivere til at han spiser lidt af maden på tallerkenen før han får mere "du må gerne få en frikadelle mere, men spis lidt af din kartoffel også" eller lignende, det er helt okay med sådanne små regler, og det må du gerne gøre allerede nu. Men du skal hele tiden se på hvordan han (og de andre børn) reagerer, motivere dem til at spise lidt af det hele, men ikke tvinge dem til at spise op :)
Håber du kan bruge dette videre - fortsat god appetit og rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







