Annonce

Annonce

Brev:

Meget urolig søvn - 13 mdr.


1. marts 2011

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Meget urolig søvn - 13 mdr.

Kære Helen.

Jeg skriver til dig igen, da jeg hidtil virkelig har kunne bruget svarene konstruktivt.

Dette er angående min yngste søn på 13 måneder. Han er en stor dreng på 13 kilo og 88 cm, som på alle måder fylder meget. Dels på grund af hans livlige og meget højlydte temperament, men også fordi det desværre har været et hårdt første år.

Han har aldrig været den store sovetryne og har sjældent sovet meget mere end max 11 timer i døgnet. Jeg har længe spekuleret over hvad hans uro skyldes, og synes egentlig vi har prøvet meget. Han er langsom i sin motoriske udvikling, kan ikke kravle rigtigt endnu eller sætte sig op. Han "snakker" meget og har en rigtigt god finmotorik.

Men han virker tit meget frustreret og koger let op - jeg tror det skyldes hans manglede evner til selv at komme omkring? vi har prøvet kiropraktor (hjalp), massage, motorisk træning ect, men uden den store fremgang. Netop nu har han meget store søvnproblemer.

Han kan være utroligt lang tid om at falde til ro om aftenen og kan skrige i op til en halv time, selvom vi ligger og holder om ham. han sover i vores seng - den er "tredobbelt" og kan jo mærke os hele natten. Alligevel vågner han ofte, klynkende og meget urolig og er ikke altid til at trøste. Det slider meget på mig, da jeg endnu har til gode at opleve 3 sammenhængende timers søvn efter han er født.

Vi er begyndt at mistænke at der ...


Annonce

... måske er noget fysisk i vejen? han burde vel ikke være så utryg i søvne, når vi ligger hos ham, gerne med fars hånd på maven hele natten.

Lige nu er rytmen:

20:00 puttes eller forsøg derpå, sover ofte først 21 eller senere.

21:30 og frem: urolig, kravler rundt i sengen og vågner nogle gange med helt ned til 20 min mellemrum.
04:00 falder så ofte i dybere søvn og sover til 6:30-7
Hans middagslur er ofte kort, omkring en time, selvom vi lige var inde i en god periode med længere søvn.

Han virker ikke træt i løbet af dagen, så noget søvn får han vel om natten. Jeg har overvejet om han kan have problemer med ørene, men lægerne kan ikke se nogen rødmen og hørelsen fejler bestemt ikke noget.

Alligevel går jeg med en underlig følelse i maven, han er en sund og glad dreng, men også meget frustreret, klyngende og klynkende - og mor er ikke til megen hjælp, da hun er træt, træt, træt.

Jeg føler jeg er ved at havne i en ond spiral, hvor min træthed og udkørthed biddrager til hans natlige uro. Og samtidig mistænker jeg mig selv for at overse noget - men lægerne kan intet finde?

Er det virkelig helt normalt at børn på over et år ikke kan kravle og sætte sig op? og aldrig har sovet igennem? eller bare flere timer i træk?

Min mand mener, at det er helt normalt, sådan er de fleste børn, men jeg er alligevel ikke overbevist. Er jeg bare overtræt og hysterisk?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce