Svar: Fast føde og amning
Kære Christina
Modermælk er rigtig godt for din datter og det anbefales at bibeholde amning til hun er 12 måneder eller så længe både du og din datter trives med amning.
Men når det er sagt, så er det også vigtigt at din datter trappes ned i mælkeindtag og at indtaget af anden mad sættes op. Din datter kan med den alder hun har, ikke ernæringsmæssigt leve af modermælk, der er nogle vigtige og gode stoffer i modermælk, men hun har brug for at få kød, fisk, kylhydrater, proten, fibre osv. via kosten og hun får ikke næring nok af din mælk - næring der skal sikre hende energi nok til at vokse og udvikle sig videre.
Det anbefales at hun ammes 3 gange i døgnet med den alder hun har. Hvis du ammer hende tre gange, så får hun en stor del af sit behov for mælk og væske dækket fra dig - og derudover skal hun have mælk via sin mad og væske i form af vand, der skal drikkes af en kop. Hvis hun ammes mere end 3 gange i døgnet, så er der en risiko for at mælken fylder for meget og at hun således ikke spiser nok rigtig mad.
Derudover er det super vigtigt, at din datter nu tilbydes mad i stykker, mad med mere bid, mad der tager udgangspunkt i den mad I voksne spiser. Hun skal igang med familiemaden og det er super vigtigt at få introduceres så meget forskelligt for hende som muligt. Hvis du ikke får gjort dette nu, så bliver det meget svært at lære hende at spise ... Hendes naturlige lyst til at smage og putte i munden forsvinder meget hurtigt, så hvis hun ikke lærer at spise imens hun har lyst til at spise og smage - ja så er det svært at rette op på ...
En dagsplan til et barn på 9 måneder ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød (lavet med mælk og fedtstof), vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos ...
... (jerntilskud gives dagligt), vand af kop.
Formiddagslur - sover ca 45 minutter og skal ikke ammes først
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, torskerogn, makrel eller lignende, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle mv. Og må stadig også meget gerne suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, så du er sikker på at hun får mad nok. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover her gerne et par timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, kan nu tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, kan også i stedet få lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.
Skal ikke ammes om eftermiddagen
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), lakselasagne, farsbrød, fiskefilet, laks fra ovnen osv. Der gives mad i stykker, mad hun selv kan sidde med i hånden, og også stadig mos. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften ELLER en gang i løbet af natten: Ammes x 1
Så ammemælk kan ikke erstatte fastere føde, men det kan gives i stedet for sødmælk og dermed sikre hendes behov for f.eks. kalk. Men rigtig mad, - det skal hun altså have. Og planen viser hvad hendes reelle behov egentlig er ...
Det vil være naturligt at hun spiser mere rigtig mad, hvis du får skruet amningerne ned - når hun lige nu kun spiser få hapsere, så er det fordi du ammer for meget :) Og så vil jeg lige slutte af med at sige, at det er rigtigt at man hører mange forskellige ting, men du råd du får fra mig, følger sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen.
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











