Svar: Kan ikke holde min søn på 4 1/2 år ud

---

Kære meget fortvivlede mor

Tro mig søde, jeg kender godt til følelsen, at lige gyldigt hvad man gør, så er det bare ikke nok. Man prøver at være glad og positiv, men i løbet af et splitsekund, så er den gode stemning ødelagt.

Derudover så vil jeg lige sige at jeg ikke mener man skal gøre som ungerne vil og være så og så forstående. Det jeg siger er at man skal lytte til, hvad barnet vil og så overvje en ekstra gang, hvad der er til hinder for at det nogle gange bliver som barnet vil. Hvis barnet oplever at ting kan lade sig gøre nogle gange, så vil det også være nemmere at acceptere et nej andre gange.

Samtidig så vil jeg sige at din søn jo er så gammel nu, at du godt kan begynde at lave små aftaler med ham. Du kan også godt give ham en forklaring og du kan godt sætte ord på de følelser og frustrationer du selv har. Der er ikke noget i vejen for at du laver en aftale med ham om hvornår han f.eks. skal smøres med creme. Skal det f.eks. være om morgenen, når I har mindst tid, kunne I ikke finde et andet tidspunkt. De aftaler i laver skal naturligvis overholdes.

Der er heller ikke noget i vejen for at du i stedet for at skælde ham ud fortæller ham at du bare bliver 'simpelthen så vred eller ked af det, når han opfører sig sådan'. Du skal ikke sende ham væk eller gå fra ham, så han føler sig forladt, men når tingene når så langt ud, at du får lyst til at slå ham, så tror jeg det er vigtigt at du fortæller ham at du er 'nødt til lige at gå ned i køkkenet et øjeblik, for at være lidt alene'. Det kan jo være nødvendigt for ikke at slå, at gå i stedet. Din søn bryder sig sikkert ikke ...

---

---

... om at du går, men så må han jo komme hen til dig og I kan tale om tingene på en rolig måde.

Børn er jo forskellige og jeg tror ligeså godt du kan forberede dig på at du har et af de børn som er meget parlamenterende, som kan diskutere fra nu af og i evigheder. Det er ikke så tosset en evne at have, som voksen er det en fordel at være så selvstændig og målrettet, men som barn kan man nogle gange komme til at skabe problemer for sig selv. Noget vi som voksne kan se, og som er med til at give os frustrationer.

---

---

Prøv at se det som en styrke, selv om det er svært. Noget andet er at det højst sandsynligt er mest overfor dig at han opfører sig sådan? Jeg tror ikke du skal bekymre dig om at han bliver en af de 'unger man ikke kan holde ud at være i stue med'. Han er sådan overfor dig, prøver sine grænser af overfor dig, fordi du er den mest sikre base. Han er sikkert intelligent drengen. Han ved i hvertfald godt at han kan e sig stort set som det passer sig overfor dig, for uanset, hvad han gør så elsker du ham alligevel:o) Og sådan er det jo, og sådan skal det være, men der er ikke noget i vejen for at han også lærer at du kan blive ked af det.

Tilsidst vil jeg så også lige sige at du skal overveje om der sker noget i hverdagen, som han reagerer på ved at være sådan overfor dig. Jeg tænker på, hvordan han trives i børnehaven, hvordan hans kammerater er, om han har nogle gode venner eller om han oplever frustrationer som 'vi gider ikke have dig med i legen'. De frustrationer han måske møder i børnehaven kan godt spille ind på, hvordan han reagerer derhjemme.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---