Svar: Egen seng og hovedpude
Hej med dig
Tusind tak for dine dejlige ord til mig - om mig og min brevkasse, det er rigtig dejligt at vide, at jeg har kunne hjælpe :)
Din dreng har en alder lige nu, hvor han naturligt er igang med at separere sig. Du ser det når han kravler, han øver sig i at bevæge sig længere og længere væk fra dig, men vender tilbage, skal lige have en knus, tankes op med din nærhed og kan så derefter atter bevæge sig ud i verden på egen hånd. Det er sådan, at han på den ene side søger at adskille sig og på den anden side og er nødt til at føle sig ekstra tilknyttet for at kunne gøre dette.
Også om natten vil børn derfor naturligt i denne alder søge ekstra nærhed og fysisk kontakt og da du har mulighed for at sove sammen med din dreng, så synes jeg faktisk du skal overveje at gøre dette. Når far er hjemme igen om 2 måneder, så er jeres dreng et år og det vil være rigtig fint her at indføre nye putteritualer i form af godnathistorie osv. Men lige nu har du fin mulighed for at lade din dreng falde til ro med din nærhed og fysiske kontakt og det synes jeg må være værd at prioritere.
Problemet med at han kan trille ud af sengen i fars side, det må du løse ved at stille sengen helt op til væggen. Så han til fars side ikke kan trille andet end hen til væggen :) Når og hvis du så går væk fra sengen og han ligger der alene, så må du sikre ham med puder som nu.
Alternativet er naturligvis at holde fast i at ...
... han skal sove i egen seng, og dette kan du så lære ham ved at putte ham i egen seng og så tage ham op, berolige trøste osv. og putte ham igen, så han stille og roligt lærer at det er i sengen han sover, at du er der, passer på ham osv. men holder fast - helt uden protest lykkes det dog nok ikke, netop fordi han har den alder og går igennem den udvikling som han gør. Og da du også er ked af at han skal græde, fordi det også forstyrrer naboerne og da du samtidig har mulighed for at I kan sove sammen, ja så synes jeg faktisk at det er værd at udnytte netop at give ham din nærhed og kontakt lige nu ...
Hovedpude anbefales normalt ikke før barnet er 1½-2 år gammelt, først i den alder plejer børn at have brug for støtte til hovedet. Man ser netop behovet ved at barnet bruger sin dyne, bamse eller måske tager forældrenes hovedpude, de signaler som din dreng også er begyndt at vise ... Men stadig er han nu meget lille og jeg synes du skal prøve at undgå brug af puden. Der er jo også en risiko for at han kan få den over hovedet ...
Hvis du vælger at give ham en pude, så skal du vælge en rigtig babypude, som er helt flad. Den giver ikke støtte, men giver ham måske fornemmelsen af at have noget og det kan han måske føle sig tryg ved. I givet fald kan puden så indgå som en sovebamse, putteklud eller lignende - mere end som en støtte til hovedet ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











