Brev:
Ikke vild med vuggestue-konceptet
Kære Helen,
Så er jeg på banen igen. Vores efterhånden store pige er blevet helt vild med sin far, og det er fantastisk at se hende kaste sig i armene på ham, når han kommer ind af døren :-)
Nu hedder udfordringen så "vuggestue" i stedet... Hun startede lige så langsomt op i slutningen af januar, hvor hun var 10 1/2 måned. Der havde vi 3 uger, til min mand skulle tilbage på arbejde (han havde den sidste del af barslen).
Inden vi startede hende op, var far og hende på besøg nogle gange om formiddagen til lidt leg og frugt, efter storebror var blevet afleveret (han går i samme institution). Så hun kendte godt stedet lidt, da indkøringen startede. Vi tænkte, at det ville være en fordel for hende - og at indkøringen ville gå nemmere. MEN vi er blevet klogere...
Den første uge (hvor far var sammen med hende de første tre dage) nægtede hun at spise og drikke dernede. Lidt lige som den gang far ikke måtte give hende flaske, når hun skulle sove. Hun var meget ked af det, og de ringede efter os ret hurtigt. Og sove - det kunne de slet ikke få hende til. Når hun var blevet hentet virkede hun ikke særligt påvirket af det, og vi trillede hjem og hun sov sine lure herhjemme.
I uge to blev vi enige med personalet (som vi i øvrigt er meget trygge ved og kender, da storebror gik på samme stue), at hun skulle prøve at overgive sig til søvnen dernede. Vores udgangspunkt var at se en udvikling, der så småt begyndte at bære hen i mod, at hun kunne passes der i længere tid af gangen. Personalet var enige, og var villige til at tage "kampen op" med trøst osv. Jeg sidder nu lidt tilbage med fornemmelsen af, at det måske gik lidt for hurtigt for hende...
Den uge tog det mellem 10 minutter og 2 timer(!) for dem at putte hende - og hun sov max en halv time derefter. Jeg tolker det helt klart som et udtryk for, at hun var utryg i de nye omgivelser - lige som hun var utryg ved sin far, da han begyndte at putte hende. Når hun ikke var træt og putteklar, begyndte hun dog at få det bedre dernede. Hun kravlede rundt og legede og pillede i ting, og blev kun ked af det en gang i mellem - som jeg tænker er helt forventeligt.
Tredje uge var en blandet affære, hvor hun i følge personalet havde to gode dage og en, der var lidt dårligere. (Derefter blev hun syg og var hjemme torsdag og fredag) Det var stadig svært for dem at putte hende og søvnen varede stadig kun 30-40 minutter, hvilket betød, at hun aldrig rigtig var frisk...
Nu er vi så gået ind i fjerde uge... De fortæller stadig, at hun har gode perioder i løbet af dagen, hvor hun kravler og går lidt rundt (hun tog sine første skridt i søndags!), leger med legetøjet, krammer udvalgte voksne osv. De fortæller, at hun dog også kan blive rigtig ked af det og kravle over mod døren - vel i håbet om at se mig eller hendes far... Men her er jeg egentlig ...
... fortrøstningsfuld, og forsøger at overbevise mig selv om, at det nok skal gå, og at der trods alt er sket en udvikling i forhold til, at hun den første uge var ulykkelig konstant, hvis vi ikke var der.
Problemet er nu søvnen og hendes evne/vilje til at overgive sig til den. De bruger stadig rigtig lang tid på at putte hende (på nær i mandags, hvor hun lagde sig til at sove formiddagslur med det samme), og hun sover stadig kun 30-40 minutter ad gangen, og nu hvor hun er i institutionen fra ca 9 til 15.30 får hun altså for det meste kun lidt over en times søvn på hele dagen, hvor imod hun sover det dobbelte herhjemme. Det betyder også, at hun er meget træt, når hun kommer hjem. Personalet fortæller, at hun rent faktisk lægger sig til at sove mange gange, mens de putter hende... lukker øjnene, ruller om på siden - for så 10-20-30 sekunder senere at græde og sætte sig op. Vi oplever det samme om aftenen, hvor hun også kan være lang tid om at overgive sig til søvnen, men her er hun da heldigvis tryg.
Den manglende søvn påvirker hendes dag i vuggestuen meget. For det første er hun sjældent rigtig frisk, og det betyder, at hun også lettere bliver pylret og ked af det. Og når hun er rigtig træt "æder" de dårlige perioder af de gode, og jeg er bange for, at det kommer til at påvirke hele hendes opfattelse af det at gå i vuggestue. For det andet bliver dagen præget meget af de lange putte-seancer, og det er tydeligt, at de slider på hende - og påvirker hvordan hun ellers håndterer det at være væk fra mor og far. Og det betyder sikkert også noget for hendes evne til at knytte sig til personalet, når de sikkert opfattes som "de onde mennesker", der tvinger hende til at sove.
Jeg ønsker jo brændende, at min datter skal trives i vuggestuen, men jeg bliver så meget i tvivl om det vi gør, når hun bliver ved med at protestere så kraftigt. Så for at komme til sagen, har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, du kan svare på.
1) Har du erfaring med andre børn, der har vægret sig så kraftigt mod at sove i vuggestuen?
2) Hvordan kan vi (personalet og mor/far) i fællesskab hjælpe hende til at overvinde den utryghed, der blokerer for søvnen? Både i forhold til at overgive sig - og sove længere end hun gør nu. Det skal her siges, at det er underordnet hvem der putter hende - om det er en hun kender mere eller mindre. Hun græder lige meget hvad.
3) Vil det fx hjælpe, at jeg henter hende tidligt i en periode (som jeg har mulighed for pt), så hun kun skal sove dernede een gang og dermed slipper for at den lange putte/skrige seance to gange pr. dag? Grunden til at jeg ikke henter hende før anden lur, er, at jeg inden længe ikke har mulighed for at hente tidligt - og jeg er bange for at gøre hende en bjørnetjeneste, når hun så lige pludselig skal være der fuld tid.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.