Svar: Problemer med den 3. lur
Kære opgivende mor
Tak for dit brev, velkommen til og dejligt at høre at du har kunne bruge mine svar til andre, men nu selv har fået lyst til at skrive :)
At din datter har svært ved at sove sidst på dagen kan godt hænge sammen med hendes rytme først på dagen. Som jeg læser dit brev, så er hun ofte kun vågen en time, før hun atter har brug for at blive puttet og måske ville det hjælpe jer, hvis hun stille og roligt kunne begynde at have lidt mere aktiv tid og lidt mere vågne periode. Hun skal naturligvis have den søvn hun har behov for, men som du beskriver det, så spiser hun mere om natten end om dagen og sover også mere kortvarigt der og det burde jo være omvendt. Hun må gerne sove længere stræk om natten, og så være mere aktiv om dagen.
Så mit umiddelbare forslag er, at du forsøger at aktivere hende lidt mere i de vågne tider og forsøger at adskille meget hvornår hun har aktive vågne perioder og hvornår hun så sover. Så tingene ikke flyder for meget ind i hinanden, så der bliver en mere tydelig grænse mellem aktivitet og søvn.
Hun er en baby nu og skal aktiveres rigtig meget, I skal pludre sammen, du skal synge fagte-sange for hende, hvor du bruger dine hænder og hun forsøger at efterligne. I skal pludre i varieret lydstyrke, så hun får øvet sin stemme og forsøger også at lave læbelyde. Hun skal trilles med, du skal vende og dreje hende, tumle med hende, cykle med hendes ben, lade hende selv trække sig op, når du holder hende i hænderne osv. osv. Jo mere bevægelse og aktivitet jo bedre.
Du skal være opmærksom på at hun nogle gange måske gaber, fordi hun keder sig og ikke fordi hun er træt og ved netop at aktivere hende, så kan du opnå at hun først puttes ½ time senere og på den måde få ændret lidt på hele rytmen, så eftermiddagen også bliver okay for jer begge :)
Du fortæller at du er i behandling for en fødselsdepression og du fortæller også at I lige nu har indrettet jer sådan, at far sover i stuen og du sover sammen med lillepigen og ammer stort set hele natten ...
Jeg kan godt forstå at du kan have behov for at amme hende og netop være tæt på hende, fordi det er vigtigt for din moderfølelse. Det er vigtigt for dig og for hende. Men samtidig tænker jeg også at det må være utrolig hårdt for ...
... dig, at være så meget på, som du er lige nu og at du måske skal tillade dig selv at overgive lillepigen til far om natten, så du også får noget søvn. For du har også brug for at sove og få hvile, for at få det bedre igen, du er nødt til også at tænke på dig selv.
Har du overvejet at lade far tage sig af hende om natten og evt. give hende en flaske. Det er jo ikke meningen at hun skal spise hver anden time natten igennem og måske ville det, at det var fra der puttede med hende i sig selv give et andet mønster. Han lugter jo ikke af mælk og indbyder derfor ikke til amning som du gør og han vil kunne give samme nærhed og tryghed som dig - men ikke så hyppig mælk.
Det vil være fint at hun får bryst eller flaske sen aften omkring midnat og midt på natten og tidlig morgen - men hun må altså meget gerne sove 4-5 timer uden at få mælk, og det kan være værd at arbejde på. Også fordi det naturligt vil påvirke hendes indtag af mælk og mad om dagen og dermed på sigt også give jer en anden rytme.
En dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre sammen med mor, vågner ofte med en lille ekstra amning, når dagen starter.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager, måske vil hun først skulle puttes kl. 14, hvis hun har sovet lang lur formiddag.
Eftermiddag 16-17: Ammes
Puttes til dagens 3. lur - tidspunktet for denne afhænger igen af hvor langt og hvor sent hun i øvrigt sover.
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Igen kan tidspunktet variere lidt efter hvor lang og hvor sent hun sover 3. lur
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre - evt. hos far, da han ikke dufter af mælk.
Midt nat 03: Evt. ammes eller flaske ...
De fleste børn er 6 måneder inden de helt kan undvære mælk midt nat .. En del børn har dog også en rytme, hvor de får mælk inden putning ca kl. 20, så igen kl. 01 og så igen næste morgen tidlig kl 05/06. Det kunne også være rigtig dejligt for jer....
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.











