Svar: Behov for overskuelighed
Hej med dig
Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres dreng er en følsom lille fyr, der profiterer rigtig godt af at der er struktur og faste rammer. Det giver tryghed og uventede ting har han det ikke særlig godt med.
Der er heller ikke tvivl om, at det at han er blevet storebror for 3 måneder siden (stort tillykke med det!), naturligt har skabt et vist kaos i hans verden og dermed 'skubbet' til hans behov for netop struktur og stabilitet, så lige nu har han naturligt ekstra meget behov for at have styr på tingene. De to ting hænger for mig sammen.
Når jeres dreng har brug for orden, brug for struktur, så er det fordi det giver ham overblik og dermed ro. Han er igang med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Han spørger, peger, beder om forklaringer - "hvorfor dit og hvorfor dat". Dette fordi det er vigtigt for ham nu, at finde mere og mere ud af, hvordan verden hænger sammen, ligesom det er vigtigt for ham at finde sin egen rolle. Han er igang med at finde ud af, hvordan han påvirker andre og hvordan andre påvirker ham. Han er igang med at udvikle social intelligens.
Børn i jeres drengs alder nyder ofte også at få fortalt de samme historier igen og igen. De lytter opmærksomt til fortællingen og lærer den uden ad. Hvis du læser op af en bog og laver ændringer i ord, navne eller andet, så vil han korrigere dig - historien skal fortælles rigtigt og han ved hvad rigtigt er. Og dette viser han så også i forhold til sit legetøj, det skal stå på sin plads, det skal stå i den rigtige orden, der skal være styr på tingene.
Nogle børn har det naturligvis i højere grad end andre børn og jeres dreng er også ved at finde ud af dette. Hvis han er en type, som passer godt på sine ting, så er det naturligt enormt frustrerende, hvis der kommer en bullerbasse på besøg som ødelægger og smider med tingene ... og det er naturligvis vigtigt at sikre, at de ting han har og som han er meget øm overfor bliver passet på og evt. sat væk.
Du må godt møde ham i dette og fjerne hans yndlingsbil fra hylden eller simpelthen sige, - "bilen her er xx allermest glad for, så den låner vi ikke ud.." så du hjælper ham med at passe på tingene. Men samtidig skal han jo også lære at dele og finde ud af, at man godt kan låne noget til andre, uden at det nødvendigvis går i stykker og igen må du forklare ham, at det er okay, drengen der er på besøg vil bare lege.
Social intelligens lærer barnet af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Når jeres dreng leger med de andre børn - enten hjemme, i institutionen eller til gymnastik, så lære han at begå sig socialt. De skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. De lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør ...
... noget ved dem.
Jeres dreng støttes i dette ved at sætte ord på de frustrationer, som han har "du bliver bare så ked af det, når xx tager din bil" og det andet barn kan så samtidig få at vide "man skal ikke tage bamsen, kun låne, eller bliver yy ked af det". Altså hele tiden sætte ord på de følelser og frustrationer der er og samtidig fortælle, hvad man så kan gøre og hvad det gør ved den anden.
At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.
Man kan sagtens lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom jeres dreng også fint kan sige "tak for mad", "be om", "undskyld" eller lignende. Det er i princippet let nok at lære børn dette. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.
Den situation der opstår hos jer, hvor der kommer uventede gæster og jeres dreng tydeligvis ikke magter dette - den skal du ikke se som pinlig, men i stedet prøve at se som noget begge børn kan lære noget af. Det er vigtigt at du (og også den anden forældre) fortæller og forklarer, at de kommer fordi de synes det er dejligt at være sammen med jer, at de godt kan lide jer, at de bare vil drikke lidt kaffe, snakke og hygge lidt og så går de igen.
Hvis forklaringer ikke er nok, så er det fint at du går afsides med din søn og snakker lidt med ham om hvorfor han bliver ked af det, lytte og anerkende, støtte og hjælpe. Berolige og betrygge ham i at det er okay og at I godt kan have det hyggeligt allesammen - og evt. legetøj af stor betydning, skal naturligvis sættes væk.
At han er blevet storebror spiller som sagt også ind og lige nu er jeres dreng vældig meget i tvivl om sin rolle i familien. Han har naturligt svært ved at skulle dele mor og far med en lille ny og han kan sagtens være i tvivl om, hvorvidt der er samme plads og kærlighed til ham, som der var før. Det vil han ikke sige til dig, men han vil kunne vise sin usikkerhed ved netop at ville have tingene på en bestemt måde, ved netop at vise behov for orden i kaos.
Prøv at have fokus på at fortælle ham, hvor meget han betyder, at han er noget ganske særligt og at ingen kan tage hans plads. Det er er vigtigt at styrke hans selvværd, fordi han naturligt med et højt selvværd heller ikke vil blive helt så rystet, når tingene går ham imod.
Håber du kan bruge lidt af dette, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











