Svar: Grødstart - 6 mdr.
Kære fortvivlede mor
Det er rigtigt, at du ikke skal vente alt for længe med at komme igang med skemaden - modsat, er det også vigtigt at ramme et tidspunkt hvor din dreng viser sig parat. 
Om det tidspunkt er overskredet eller vil komme i løbet af et par uger, er jo svært at vide ... Derfor er du også nødt til at forsøge med skemad, når han bliver 6 måneder. Det handler også om at selvom du ammer og din mælk er god, så når han naturligt en alder, hvor han har brug for mere mad og anderledes sammensat mad, for at få sit behov for næring sufficient dækket...
Jeg vil anbefale dig 5 trin for at komme igang:
1. At du starter med at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Dette giver ham en idé om, at det man putter i munden kan smage forskelligt, det sætter gang i hans mundvand og øger lysten til at sutte, smage, synke (og dermed spise) og det stimulerer ham også mundmotorisk.
2. Du skal være meget opmærksom på, hvor meget du ammer og at amningen først tilbydes, når han har fået skemad. Han bør tilbydes mad i hånden, skemad, vand af kop og først ammes derefter. Skemad og amning skal ligge adskilt, så han får skemad, når han vågner af en lur og ammes inden han skal sove næste lur.
3. Du skal tilbydes ham skemad fast 3 gange dagligt - morgen, frokost og aften. Det betyder ikke noget hvor meget han får, spiser han kun 3 skefulde er det helt fint. Det der har betydning er rutinen, genkendeligheden og at han stille og roligt forberedes på, hvad der nu skal ske. Han ved at nu er det spisetid. Det er her fint ikke at bruge ½ til hele timer på det, giv ham lidt mad i hånden, følg efter med lidt skemad, vand af kop og ned og lege videre på gulvet. Så det ikke forbindes med noget ubehageligt, men blot "nu er det spisetid", også selvom den tid er kort :)
4. Maden du serverer skal smage af noget og den skal varieres. Han skal have noget nyt og spændende hele tiden. Du må gerne give ham det samme over flere dage, men til det enkelte måltid skal han have noget nyt. Det er vigtigt ikke kun at give ren kartoffelmos eller majsgrød. Han skal have grød med smag og grøden kan varieres ved at bruge forskellige typer frugtmos som topping. Når han spiser skal du variere smagen ved at give lidt ren grød, så en skefuld frugtmos, så lidt blandet grød og frugt, så lidt ren grød osv. Så selve måltider på den måde også varieres - fuldstændig ligesom dine måltider varierer i smag alt efter om du spiser kød, kartofler eller grøntsager.
Grøntsagsmos skal på samme måde laves af alle slags ...
...  grøntsager og meget gerne rodfrugtmos. Prøv gerne færdiglavet børnemad på glas, for også at variere yderligere.
5. Det er vigtigt at du sætter ham i den høje stol, så du kan have øjenkontakt med ham. I skal sidde sammen, du skal sidde foran ham, så han kan spejle sig i dit ansigt. Han bruger dig som et spejl og du må meget gerne åbne munden, når du giver ham mad. Du skal smage på maden, verbalisere positivt omkring det "mmm, mam mam, smager dejligt" osv. så han ser at det her er nydelse, det er noget godt og når han ser du putter i munden/åbner munden, så gør han også.
Hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 8: Tilbydes frisk frugt i hånden at sutte på og du følger efter med grød, frugtmos som topping, vand af kop
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, og du følger efter med grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Ammes og må her også gerne tilbydes lidt frugt i hånden at sutte på og evt. lidt frugtmos
Powernappen begynder ofte at kunne undværes i 6 måneders alderen
Aften 18: Tilbydes igen brødskorper, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående plan hjælper dig videre på vej.
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen. 
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre
			






